Genveje


"Kiol'isterne" styrer det offentlige"Kiol'isterne" styrer det offentlige

Det er godt 25 år siden, KL’s direktør og en dynamisk departementschef i fællesskab satte gang i det første lange og systematiske kursus for chefer i stat, amt og kommuner. Og etableringen af KIOL skete på et gunstigt tidspunkt.

Af Sidsel Boye, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

Man tager et hold på 32 erfarne topchefer fra stat, kommune og regioner. Man giver dem en fortrolig ramme, hvor de kan udvikle deres personlige lederskab sammen med hinanden og professionelle undervisere over seks kursusuger. Og til sidst slipper man dem tilbage til lederkontoret igen, men nu med et enestående netværk af kolleger, som de fortsat kan udveksle erfaringer med.

Sådan er kort fortalt Kursus i Offentlig Ledelse, KIOL. Og siden første hold startede 10. januar 1982 er i alt 1.600 såkaldte ”kiol’ister” gået igennem den samme intense proces. Kurset, som stadig udbydes af Danmarks Forvaltningshøjskole, er selvfølgelig blevet moderniseret og tilpasset udviklingen, men kernen er stadig den samme.

 – Sigtet med denne type uddannelse er at kombinere teori og praksis. Vi inddrager i stort omfang deltagernes egen virkelighed. Vore deltagere har ikke brug for at læse bøger, men for at blive personligt udfordret. Vi arbejder mest med, hvordan man afklarer sit eget ledelsesrum og påtager sig lederskabet, siger chefkonsulent Henning Holten, KIOL.

Han oplever, at det overrasker mange, hvordan man lige fra starten af kurset er i stand til at etablere en tillid, så man kan tale frit om den virkelighed, man har som leder.

 – De enkelte bidrager med deres største personlige ledelsesudfordringer, og så bidrager de andre og konsulenterne med synspunkter, og på den måde dækker en basisgruppe på otte rigtig mange af de væsentligste problemstillinger for en topchef i dag, siger Henning Holten.

I en af Forvaltningshøjskolens gange hænger gruppefotos af samtlige 25 års KIOL-hold, og man kan følge, hvordan profilen på en offentlig topleder og dermed også på kursisterne har ændret sig igennem årene.
På det første hold i 1982 var der to kvinder og en del gråhårede herrer. I dag tæller kvinderne stort set halvdelen, og mændene er typisk fra midten af 30’erne.

Også den praktiske afvikling af kursusdagene har måttet justeres med udviklingen. I dag kan man simpelthen ikke få en offentlig topchef til at sætte flere hele uger af til kursus. Det må i stedet tages i mindre bider. Kommunaldirektør i Odsherred Leif Egholm deltog i KIOL i 1996 og har siden fulgt kurset ved blandt andet at deltage som underviser i paneldebatter.

 – Det, man lærer, er meget relevant. Det var det også dengang. Det var interessant med netværksdannelsen på tværs. Man lærte af hinandens virkelighed, og den er temmelig forskellig. Der er et stort spring fra at være leder i en etat og til at lede en forvaltning, hvor politikerne er meget tættere på, siger Leif Egholm, som også har haft glæde af den netværksdannelse, som KIOL lægger op til efterfølgende.

Et broder-søsterskab
– Vi lavede netværksgrupper på otte, og de grupper holder stadig sammen. En gang om året mødes vi hos hinanden, og værten tilrettelægger et fagligt program. Netværket har udviklet sig til noget, der er tæt på venskaber. Vi bruger hinanden. Ikke som sutteklude eller trøstepinde, men til god sparring, siger Leif Egholm.

Han oplever fællesskabet med ”kiol’isterne” som en slags broder-søsterskab.

 – Når vi møder hinanden, genopfrisker vi lige, den gang vi fór vild under et orienteringsløb.

Af Leif Egholms hold er også opstået en erfa-gruppe med to kontorchefer fra Indenrigsministeriet og en håndfuld kommunaldirektører, som mødes og diskuterer planer og tanker samt virkningen af det, der bliver lavet i henholdsvis kommune og ministerium.

 – Her kan jeg også få lov til at hælde vand ud af ørerne, når jeg synes, at udligningsordningen er uretfærdig, siger han.

I dag er der mange udbydere af kurser i ledelse, konkurrencen er hård, og KIOL er et dyrt kursus.

 – KIOL giver jo ikke et diplom eller afgangsbevis, og der er MBA og andre, der gør det rangen stridig, men jeg håber, det overlever. Man skal ikke læse 8.000 sider og skrive rapporter, men man snakker ledelse. KIOL betyder meget for ens egen ledelsesstil og bevidsthed og så for ens netværksdannelse.

I hans tidligere kommune tog samtlige forvaltningsledere KIOL, og det vil han gerne kunne tilbyde sine forvaltningschefer i Odsherred.

 – Jeg håber, vi får råd. Men man kan jo få mange seminarer og enkeltstående foredrag for 150.000 kroner, siger han.

Heldig timing
Tilbage i 1980 havde en arbejdsgruppe med repræsentanter for stat, kommuner og uddannelsesinstitutioner allerede lavet det grundige forarbejde til den første fælles offentlige lederuddannelse, da processen af en eller anden grund gik død. Det var KL’s daværende administrerende direktør Oluf Ingvartsen, der endelig tog initiativ til at trække i de rigtige tråde.

På en udlandsrejse fik han mulighed for at vende sagen med en af de unge og dygtigste departementschefer Holger Lavesen, og på den måde blev der skaffet både midler til udvikling og afprøvning af uddannelsen.

Direktør i Kommunernes Revision A/S Peter Mehlbye, som var med i det forberedende arbejde fra starten som dengang 33-årig kontorchef i KL, er imponeret over, at KIOL løbende har kunnet tilpasse sig udviklingen.

 – KIOL var vigtig som brobygger i den offentlige sektor. Dengang var der ringe bevægelse imellem sektorerne, og det gjorde alle dummere. Der var brug for bedre kommunikation, samarbejde, sammenhæng i karrieresystemerne og fleksibilitet, siger han.

KIOL-tanken blev født under den socialdemokratiske regering, men det var dens mere eller mindre tilfældige sammenfald med Schlüter- regeringens modernisering af den offentlige sektor, der ifølge Peter Mehlbye gav KIOL en helt særlig rolle som katalysator.

 – KIOL har grebet ind i mange menneskers liv og karriere. Det har skubbet til dem, at de fik set ind ad andre vinduer, og det har rykket ved mange faste forestillinger. Deltagerne fik personligt en masse feedback på deres adfærd og på, om det, man sagde, var klogt eller dumt, siger Peter Mehlbye.