Genveje


Skriv juridisk men på danskSkriv juridisk men på dansk

Lær at skrive fagligt, så det forstås og er korrekt.

Ofte ”arver” offentligt ansatte skabeloner til afgørelser og breve fra deres kolleger. På den måde sikrer du nødvendig viden og sparer tid. Men det kan også betyde, at tiden er løbet fra teksterne, eller at afgørelserne ikke lever op til lovens krav.  

"Jeg kan kun anbefale underviser Therese Monberg. Hun er fagligt kompetent og en fantastisk formidler. Hun kan fange kursisterne selv med det tørreste stof."

- Annemarie Brosbøl Eriksen, Forsvaret

Det faglige indhold

Kurset veksler mellem indlæg om, hvordan man kan formulere en tekst, så den bliver lettere at forstå samt teoretiske indlæg om kravene til afgørelser i forvaltningsloven. Herudover gennemgår vi, hvordan en afgørelse kan bygges op. Der kan evt. blive mulighed for at bearbejde deltagernes medbragte afgørelser.

  • Hvordan skriver man forståeligt? (Kancellisprog/analytisk sprog)
  • Sætninger og ord – hvordan bør vi formulere os?
  • Målgruppe – hvem skriver vi til, og hvordan vil vi opfattes af borgeren?
  • Særlige hensyn til borgeren – borgerens argumenter - herunder hvordan et eventuelt konfliktniveauet kan sænkes
  • Hvilke krav stiller forvaltningsloven og ombudsmanden til begrundelser – hvordan skrives de ind i afgørelsen?
  • Opbygning af en afgørelse - informationernes rækkefølge
  • Stilles der andre krav når vi skriver uformelle breve eller e-mails?

Det får du ud af kurset

På dette kursus lærer du at skrive, så modtageren bedre kan forstå afgørelsen, uden at du giver køb på det faglige indhold. Du får enkle sproglige værktøjer, der gør afgørelser og andre tekster lettere at forstå. Du lærer også om de juridiske krav til en afgørelse, og hvordan en afgørelse kan stilles op. Vi ser på betydningen af målgruppe og betydningen af at inddrage borgerens argumenter. 

Målgruppe

Alle i den offentlige forvaltning, der træffer afgørelser eller skriver til borgere. 

Virksomhedens udbytte

Medarbejderen vil få enkle redskaber, der medvirker til at afgørelser og andre tekster bliver lettere at forstå for modtageren. Derudover vil medarbejderen lære at stille en afgørelse op, så den lever op til forvaltningslovens og ombudsmandens krav. 

Kontakt

Fagligt ansvarlig

Helle Pehrson
Institut for Ledelse og Forvaltning
Tlf. 5138 0455 
hlpe@phmetropol.dk

Kontakt

Administration
Birgit Dahlgren
Tlf.: 5163 2485
bida@phmetropol.dk


Tilmelding og information

Åben for tilmelding

Navn
Sted
Startdato
København SV
22. okt. 2019
Pris: kr. 4.000,-
Tilmelding: 20. sep. 2019