Genveje


Direktions- og ledelses­sekretærenDirektions- og ledelses­sekretæren

Bliv en kompetent sparringspartner for ledelsen og styrk din rolle som sekretær eller personlig assistent i organisationen

Som personlig assistent eller sekretær er du en nøgleperson i virksomheden, og det stiller store krav til dine kompetencer. Samtidig er netop den rolle under stadig udvikling, og mange steder er det at være uformel sparringspartner for chefen i dag en naturlig del af jobbet. 

På kurset får du værktøjer og redskaber, som kan styrke din rolle som sparringspartner. Samtidigt sættes der fokus på, hvordan du kan udvikle dig fagligt og personligt, så dine kompetencer matcher din hverdag på jobbet og de krav, der stilles til dig. Det teoretiske indhold vil blive koblet til deltagernes praksis.

"En personlig udvikling - nye måder at tænke på, bedre redskaber at handle ud fra. Alt i alt en stor hjælp i mit daglige arbejde."

- Stina Harrild, Rigspolitiet

Det faglige indhold

Følgende temaer vil indgå i kurset:

  • Grundlæggende ledelsesmodeller og organisationsforståelse
  • Rollen som sparringspartner for chefen
  • Kommunikation
  • Personlig gennemslagskraft
  • Prioritering og planlægning af tid og opgaver
  • Konflikthåndtering og dilemmaer i jobbet
  • Mødeledelse
  • Handlingsplan for din videre udvikling

Det får du ud af kurset

Gennem forløbet får du en øget bevidsthed om dine personlige styrker, og du vil have mulighed for at indgå aktivt i ledelsesteamet og agere som sparringspartner. Du får konkrete og brugbare værktøjer til at udvikle dine kompetencer, og opnå mere indflydelse og gennemslagskraft. Derudover får du mulighed for at indgå i et udviklende og inspirerende netværk.

Målgruppe

Chefsekretærer, direktionssekretærer, ledelsessekretærer og personlige assistenter for politiske og administrative chefer i den offentlige og halvoffentlige sektor, statslige og kommunale selskaber, private virksomheder mv. 

Virksomhedens udbytte

Med sin centrale placering i organisationen, er det afgørende, at man som sekretær eller personlig assistent er i stand til at opstille mål for sit job, nå resultater og er i stand til at udvikle sig i jobbet i takt med de udfordringer, virksomheden står i. Den enkeltes bevidsthed om sin placering og indflydelse i organisationen er desuden afgørende for lysten og modet til at påtage sig nye opgaver og indgå som en proaktiv og ansvarlig medarbejder og sparringspartner.

Kontakt

Fagligt ansvarlig

Helle Pehrson
Tlf. 5138 0455 
hlpe@kp.dk

Kontakt

Kontakt os hvis du har spørgsmål til tilmelding eller hvis du har brug for yderligere information.

Kontakt os på

Tlf. 72 48 75 40 / kursus@kp.dk

Mandag til torsdag kl. 9.00-14.00
Fredag kl. 11.00-14.00

Åbningstider i uge 28 til 31 
kl. 9.00-12.30


Tilmelding og information

Åben for tilmelding

Navn
Sted
Startdato
København N
27. okt. 2020
Pris: kr. 10.000,-
Tilmelding: 29. sep. 2020