Genveje


Flow i arbejdslivet med positiv psykologi

Startdato:
20. apr. 2020
Slutdato:
21. apr. 2020
Varighed:
2 dage, dagkursus
20. - 21. april 2020
Udbyder:
Institut for Ledelse og Forvaltning

Skab flow i dit arbejdsliv og din organisation med den nyeste viden og redskaber fra organisationspsykologien.

Den teoretiske ramme for kurset er Positiv Psykologi og modellen PERMA. PERMA er en forkortelse, og står for følgende 5 elementer: Positive tilstande, engagement, relationer, mening og at præstere. Med udgangspunkt heri arbejdes ud fra antagelserne om, at du altid har et valg og en mulighed for at påvirke dit liv, din tilstand og til en hvis grad dine omgivelser. 

Det faglige indhold

Kurset er struktureret omkring følgende temaer:

  • Hvad vil det sige at opleve flow i arbejdslivet?
  • Hvilke elementer spiller ind på flow i arbejdslivet - og hvad har du af muligheder for at kontrollere eller påvirke det?
  • Hvad kan du konkret gøre for at optimere flow og trivsel i dit arbejdsliv? Her tages bl.a. udgangspunkt i de 5 elementer fra PERMA-modellen, som vi kommer til at arbejde dybere med.

I forhold til værktøjerne og øvelserne vil vi bl.a. arbejde med:

  • Vision boards – hvor du arbejder med at udtrykke din vision for det gode arbejdsliv
  • Håndtering af egentilstand – hvor du lærer om mindfulness, personlig effektivitet og stresshåndtering
  • Identificering af dine grundlæggende styrker, og hvordan brugen af disse påvirker oplevelsen af mening og engagement
  • Håndtering af relationer – hvor du bl.a. lærer om feedback og kommunikation

Det får du ud af kurset

Dit udbytte af kurset er både personlige erfaringer og indsigter samt konkrete redskaber, som kan gøre dig i stand til at bruge dine stærke sider, sætte en mere klar retning for dit arbejdsliv, forstå hvad der motiverer dig og få det bedste frem i dig selv og andre. Disse erfaringer og redskaber kan du bruge personligt og/eller som fundament for at skabe mere flow i dit team eller organisation.

Målgruppe

Du er administrativ medarbejder fx koordinator, ledelsessekretær eller administrativ konsulent. Du vil gerne vide mere om, hvad der skaber flow i arbejdslivet, og hvordan du kan påvirke både din egen situation og organisationen mere generelt.

Virksomhedens udbytte

Organisationen vil få en medarbejder, der ved, hvad der skal til for, at vedkommende kan opnå en tilstand af flow og trivsel i arbejdslivet. Både i forhold til sin egen situation, men også i forhold til at skabe øget trivsel og engagement i organisationen.

Forudsætninger

Kurset kræver ingen specifikke forudsætninger andet end nysgerrighed og interesse i at skabe et positivt og værdibringende arbejdsliv.

Pris
kr. 7.100,-  ekskl. moms

kr. 8.875,-  inkl. moms

Afholdelsessted

Tagensvej 18
2200 København N

Tilmeldingsfrist

23. mar. 2020

Kontakt
Studieservice

Har du spørgsmål om
adgangskrav, tilmelding og optagelse:

evu@phmetropol.dk

Tlf. 7248 7540
Mandag til torsdag
kl. 9.00-12.30
Fredag kl. 11.00-13.00

Betingelser

Afmelding skal ske senest 4 uger inden 1. kursus/konferencedag. 

Ved afmelding senere opkræves hele kursusgebyret. 

Ved afmelding kan I dog, efter aftale med Københavns Professionshøjskole, sende en anden deltager. 

Afmelding skal ske skriftligt til evu-kurser@phmetropol.dk

Se vores privatlivspolitik