Genveje


Ledelse af personcentreret omsorgLedelse af personcentreret omsorg

Københavns Professionshøjskole har skræddersyet et 3 dages kursus, hvor du som leder får grundbegreberne på plads inden for personcentreret omsorg og får koblet disse til de ledelsesmæssige metoder og værktøjer.

3 dages kursus, efteråret 2020

Det får du ud af modulet

Forløbet vil styrke dig som leder og dine medarbejderes arbejde med personcentreret omsorg. Personcentreret omsorg er dokumenteret virksomt inden for et bredt felt i sundhedssektoren*, dvs. både inden for demensområdet, men også på hospitaler og i arbejdet med andre sygdomme end demens. På kurset får du arbejdet med, hvordan du som leder understøtter en personcentreret omsorgskultur i en travl hverdag, og du vil få frisket grundbegreberne i personcentreret omsorg op, som dine medarbejdere forventes at arbejde med hos borgerne.

Du vil bl.a. gennem kommunikativ simulationstræning styrke dine ledelseskompetencer, så de tydeligt understøtter læring og udvikling hos dem, du leder. Du får konkrete og pædagogiske værktøjer og metoder, som kan styrke den faglige refleksion blandt dine medarbejdere og få viden til at leve videre – også efter du er gået ud ad døren.

På modulet arbejder vi også med facilitering af faglige forandringsprocesser, dvs. de faglige indsatser, som du som leder skal facilitere, uddelegere, følge op på i dagligdagen, når medarbejdere tager på uddannelse eller når pårørendesamtaler kalder på ’den bedste udgave af dig’.

På kurset vil du arbejde med: 

  • Viden om personcentreret omsorg
  • Praktisk og teoretisk viden om læring, herunder roller i strategisk læring
  • Kendskab til og træning af praksisnære metoder, som understøtter strategisk læring
  • Fokus på udvalgte elementer i ledelse, som fx feedback kultur, transfer mellem uddannelse og arbejde 

Målgruppe

Ledere, som arbejder på plejecentre, i hjemmeplejen, på hospitaler, mv

Datoer 2020

5. oktober
12. oktober
2. november

Kontakt

Helle Jensen
hlje@kp.dk

Carina Starostka Villadsen
cast@kp.dk 

Tilmelding

Tilmeld dig her

Pris: DKK 3.695,00 ekskl. moms (incl. Forplejning)

*Bl.a. Brännström & Bohman, 2014; Dudas et al 2012, Ekman et al. 2012, Feldthausenet al., 2016; Fors et al., 2015; Hansson et al, 2015; Larsson et al., 2015; Olsson et al. 2006; Olsson et al., 2014; Ulin et al., 2015

Aldring og helse med Johan Ejerhed - video Youtube