Genveje


MISA - McGill Ingestive Skills AssessmentMISA - McGill Ingestive Skills Assessment

MISA er en aktivitetsbaseret måltidsundersøgelse ved øvre dysfagi. Bliv certificeret i anvendelsen af det observationsbaserede undersøgelsesredskab, der fokuserer på aktivitetsudførelsen under et naturligt måltid.

På dette kursus stiller vi skarpt på det ergoterapeutiske undersøgelsesredskab McGill Ingestive Skills Assessment (MISA). 

MISA er et ergoterapeutisk observationsbaseret undersøgelsesredskab, der anvendes til at vurdere klienters evne til sikker, effektiv og selvstændig indtagelse af mad og drikke under et naturligt måltid. 

Dette evidensbaserede undersøgelsesredskab er aktivitetsbaseret, valideret i dansk klinisk praksis, og anvendes systematisk i den kliniske undersøgelse af ansigt, mund og svælg ved øvre dysfagi.

På kurset får du mulighed for at imødekomme kravet om at yde en evidensbaseret indsats ved dysfagi. 

Dit udbytte 

På dette kursus får du: 
  • Viden, færdigheder og kompetencer til at identificere og umiddelbart afhjælpe synke-spiseproblemer hos borgere med øvre dysfagi. 
  • Færdigheder i at kunne anvende og tolke det ergoterapeutiske undersøgelsesredskab McGill Ingestive Skills Assessment 
  • Kompetencer til at kunne vurdere klienters evne til sikker, effektiv og selvstændig indtagelse af en lang række kosttyper og væsker under et måltid. 
  • Certificering i brugen af MISA 

Målgruppe 

Ergoterapeuter, der varetager funktioner inden for almene og/eller specialiserede indsatser til klienter med dysfagi og aktivitetsproblemer ved at synke-spise-drikke svarende til kompetenceniveau A, B eller C i "Dysfagi og aktivitetsproblemer med synke-spise-drikke: Anbefalinger til ergoterapeutisk viden, færdigheder og kompetencer".

Adgangskrav 

Du skal have formaliseret efter- eller videreuddannelse indenfor dysfagi på minimum 5 dage f.eks. F.O.T.T. grundkursus eller Castillo Morales grunduddannelse. 

Det faglige indhold 

Dag 1: 
  • Dysfagi
  • Det teoretiske grundlag for MISA2DK, herunder Funktionel anatomi og fysiologi relateret til den normale synkeproces
  • Den ergoterapeutiske undersøgelsesproces ved dysfagi 
  • Forudsætninger for undersøgelse med MISA 
  • Gennemgang af MISA administrering og scoring 
  • Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde med 4 fiktive cases 
  • Hvad observerer vi, når vi observerer? 
  • Tilrettelæggelse af MISA test måltidet 
Dag 2: 
  • MISA administrering og scoring af 3 videoer
  • Certificering via video-case

Underviser 

Tina Hansen, lektor, ph.d., ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. 

Praktiske oplysninger 

Som forberedelse til kurset læser kursisterne MISA2DK og scorer 4 skriftlige fiktive cases. Mere information tilsendes ved tilmelding og optagelse på kurset. 

Tid og sted 

  • 15. og 16. oktober 2018 på Københavns Professionshøjskole, Tagensvej 18, 2200 København N. 

Det vil også være muligt at afholde kurset på jeres arbejdsplads. 

Spørgsmål om indhold og undervisning

Lene Østerby
leby@kp.dk
Tlf.: 5120 7586

Tilmelding og information

Der er i øjeblikket ingen aktuelle hold


--- nyt fra Laura----