Genveje


Den diagnosticerede ungdomDen diagnosticerede ungdom

I dag har flere unge end tidligere en psykisk lidelse. Skyldes stigningen, at der er gået inflation i diagnoserne eller skyldes den, at flere unge får den hjælp, som de har brug for? Konferencen sætter fokus på dette væsentlige spørgsmål.

Angst - ADHD - Depression - Stress - Asperger - Tourette - OCD

Tidligere spærrede man både øjne og ører op, når man mødte en ung med en diagnose på en psykisk lidelse. Sådan er det ikke længere. Stort set alle der arbejder med unge – også de såkaldt ”almindelige” – støder i deres arbejde på unge mænd og kvinder, der er diagnosticeret med en psykisk sygdom eller en udviklingsforstyrrelse.

Det stigende antal unge med diagnoser giver anledning til mange udfordringer – både som underviser og vejleder – og overvejelser om, hvordan man tilrettelægger arbejdet, så det tilgodeser de unges særlige behov. Men det giver også anledning til mere overordnede tanker om, hvorfor antallet af diagnosticerede tilsyneladende eksploderer. Er der gået inflation i diagnoserne, og er de blot nye navne for noget, som vi før betragtede som kriser og besværlige følelser? Er uro blevet til ADHD, tristhed til depression og generthed til angst? Og hvis det er rigtigt, hvad er det så for nogle mekanismer, der har drevet denne udvikling frem?

Det kan også være stigningen skyldes noget helt andet. Måske er krav og forventninger til unge generelt skruet så højt i vejret, at flere får symptomer på psykisk mistrivsel. Og når vi samtidig har et behandlingssystem, der er god til at spotte unge med psykiske vanskeligheder … jamen, så er det jo klart, at vi får en stigning. Og det er jo egentligt positivt, for det betyder, at flere unge får den hjælp, de har brug for.

På konferencen vil temaet om ”den diagnosticerede ungdom” blive belyst fra forskellige vinkler, ligesom der vil blive præsenteret erfaringer fra uddannelsesinstitutioner, der har gjort en særlig indsats over for sårbare unge.

Oplægsholdere

Svend Brinkmann professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem filosofi, kulturanalyse, etik og psykologi, og han er forfatter til bøger om bl.a. diagnosekultur, identitet, psyke, forskningsmetodologi og selvrealisering.

Per Hove Thomsen er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Århus Universitet og leder af afsnittet for ADHD på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Han har udgivet flere bøger og artikler om ADHD og andre børnepsykiatriske tilstande og optræder ofte i medierne med disse temaer. Senest har han sammen med Dorte Damm udgivet: ”Et børneliv i kaos – om børn og unge med ADHD”, Hans Reitzels Forlag (2012).

Lene Larsen er ungdoms- og uddannelsesforsker på Roskilde Universitet, hvor hun bl.a. forsker i unges uddannelses- og erhvervsvalg og de identitetsprocesser, som er forbundet hermed. Lene Larsen forestår følgeforskning på projekt ”Psykisk sårbare unge”, hvor Tina S. Villumsen arbejder som sociolog og projektleder. Sammen gennemfører de undersøgelsen ”De institutionelle møder”.

Program

  • 9.00 Ankomst og morgenkaffe
  • 9.20 Velkomst

  • 9.30 Den syge eller sygeliggjorte ungdom? v/Svend Brinkmann, professor
    Halvdelen af befolkningen vil ifølge psykiatrien kunne få mindst én psykiatrisk diagnose i løbet af livet. Omtrent en fjerdedel vil kunne få en sådan diagnose i løbet af et år. Aktuelt er ca. otte procent af den danske befolkning i behandling med anti-depressiv medicin. Stadig flere får diagnoser, og der skabes løbende nye diagnoser. I oplægget spørger Svend Brinkmann, om der virkelig er så megen psykisk sygdom, som psykiatrien fortæller os, eller om det i stedet er grænsen mellem normalitet og sygdom, der har rykket sig, så vi nu uretmæssigt sygeliggør en række livs- og ungdomsproblemer.

  • 10.45 Pause

  • 11.00 Diagnosticering af unge - fordele og ulemper v/Per Hove Thomsen, professor
    Antallet af børn og unge henvist til udredning i psykiatrien er steget voldsomt de seneste 10 år. Per Hove Thomsen vil i sit indlæg beskrive, hvorledes diagnosticeringen foregår, hvad diagnoser kan bruges til, og med udgangspunkt i ADHD-diagnosen diskutere fordele og ulemper ved stigningen i antallet af diagnosticerede børn og unge.

  • 12.15 Frokost
  • 13.00 Workshops - vælg 2 ved tilmelding
  • 13.45 Pause
  • 13.55 Workshops - vælg 2 ved tilmelding
  • 14.40 Pause

  • 15.00 At være, blive eller gøre sårbar? v/Lene Larsen, ungdomsforsker og Tina Søgaard Willumsen, sociolog
    En igangværende undersøgelse af inkluderende og ekskluderende praksisser i ungdomsuddannelserne viser, at der er utrolig mange forståelser af psykisk sårbarhed i spil, og at diagnoser udgør et centralt afsæt for disse. Diagnoser anskues på den ene side som et fænomen, der kan sige noget om den enkelte unges vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, men det iagttages samtidig som en målestok, der ikke nødvendigvis indfanger de væsentligste årsager til de unges problemer i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Oplægget rejser derfor spørgsmålet om, hvem de ”psykisk sårbare unge” er, når henholdsvis professionelle og udvalgte unge skal sige det. Desuden præsenteres nogle forskningsmæssige perspektiver på dette.

  • 16.15 Farvel og tak for i dag.

Workshops - vælg 2 af disse ved tilmelding

På flere ungdomsuddannelsesinstitutioner er der lavet en særlig indsats over for unge, der er sårbare, har indlæringsvanskeligheder … og måske har en diagnose. Repræsentanter for fire uddannelsesinstitutioner vil i de respektive workshops fortælle om og debattere deres pædagogiske erfaringer med unge med særlige behov.

  • 1. HF for unge med autisme v/Jonna Byskov, Herning HF og VUC
    Udgangspunktet er den særligt tilrettelagte HF-uddannelse for unge med ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser). I oplægget vil der blive fortalt om, hvordan der løbende er udviklet en ”Asperger-pædagogik” med overskuelighed, struktur, tilpassede arbejdsformer og særlige støtteordninger. De udfordringer, der er med især skriftlig fremstilling, gruppearbejde og tværfagligt arbejde bliver kort præsenteret.
  • 2. Forebyggelse af ensomhed blandt erhvervsskoleelever v/Center for mad og gastronomi, Aarhus Tech
    Netværket er helt centralt for unge, og de første uger på en ny uddannelse er afgørende for, om den unge fortsætter uddannelsen eller vælger at stoppe. Blandt de elever, der forsætter uddannelsen er der dog stadig nogen, som ikke føler sig som en del af fællesskabet og går rundt med en følelse af ensomhed. Center for mad og gastronomi, Aarhus Tech har derfor indgået et samarbejde med Maryfonden og Ventilen om et projekt, der har til formål at forebygge ensomhed blandt unge på ungdomsuddannelserne og hermed mindske frafaldet. I workshoppen vil erfaringer blive fremlagt og debatteret.
  • 3.HG Flex v/Luise Michaelsen, Frederikshavn Handelsskole
    HG Flex er et anderledes grundforløb, hvor der bliver taget højde for elevernes individuelle behov og med særlig støtte og opbakning. Der er længere tid til at gennemføre grundforløbet. Fagene er de samme som på et ordinært forløb, men på lavere niveau. Eleverne er typisk skoletrætte og/eller har faglige problemer. Enkelte af dem har en diagnose som fx ADHD, ADD eller Aspergers syndrom.
  • 4. Praktisk landsbrugsuddannelse v/Poul Erik Clausen og Mette Navntoft, Havredal Praktiske Landbrugsskole
    På Havredal Praktiske Landbrugsskole tilbydes uddannelsen som landbrugsassistent til 16-25-årige unge med indlæringsvanskeligheder, men med praktisk håndelag og lyst til landbruget. Uddannelsen veksler mellem praktiske undervisningsforløb på skolens 5 værksteder: kostald, svinestald, mark/maskiner, hestestald/rideskole og køkken/husholdning og praktik på forskellige landbrug i lokalområdet. Nogle af de unge på uddannelsen har diagnoser – typisk ADHD og inden for autismespektret.