Genveje


Den gode overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserDen gode overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser

Kan vi ændre på uddannelserne, så de kan rumme de unge – og ikke kun tænke i, at det er de unge, der skal ændre sig? Kan vi forbedre vejledningen og klæde de unge på, så de bliver i stand til at træffe valg? Kan et erhvervsklasseforløb klæde eleverne fagligt på, så de er rustede til at klare en ungdomsuddannelse? Hvad siger forskerne om, hvad der bør gøres.

Med uddannelserne og vejledningen som nødvendige medspillere!

Der er et kæmpe behov for at sætte mere systematisk ind i forhold til overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen. Ved at møde de unge med relevante tilbud i overgangen kan man nedbringe frafaldet markant og sikre flere unge en uddannelse.

Fra systemets side italesættes den unges problemer med at vælge i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, som mangler hos den enkelte unge, eksempelvis som ”manglende valgkompetence”. Uddannelsessystemets rolle som aktiv og nødvendig medspiller underbetones i relation til, at få afklaret og afprøvet forudsætninger og ønsker hos den unge.

Vi har et uddannelsessystem, der forudsætter, at eleverne kan vælge selv og disciplinere sig selv. Men alt for mange unge har ikke lært at træffe valg og skal klædes på til at klare overgangen. Hvad kan uddannelserne og UU-vejledningen gøre for at styrke vejledningen i overgangen?

Mange unge er så uafklarede, at det må anbefales at tilbyde endog meget brede forforløb, hvor eleverne afprøver forudsætninger og interesser på såvel teknisk skole, sosu, gymnasier som handelsskolen.

Der er indhøstet mange gode erfaringer med erhvervsklasser i folkeskolen med reduceret bogligt program med indlagt praktisk undervisning, men hvad karakteriserer det gode erhvervsklasseforløb?

Hvad karakteriserer det gode erhvervsklasseforløb?  

Mange elever er desuden præget af gammeldags skoletræthed, når de møder op på en ungdomsuddannelse. Her møder de alt for ofte et folkeskolepræget læringsmiljø med traditionel boglig orienteret klasseundervisning som eneste undervisningsform.

Der må derfor satses meget mere på at finde anderledes brede og eksperimenterende undervisnings- og arbejdsformer, som eksempelvis indeholder praktisk afprøvning af kompetencer - især i starten af uddannelserne, hvor de fleste elever falder fra.

Der bør desuden arbejdes med at styrke samarbejdet mellem folkeskoler, UU centre, produktionsskoler og ungdomsuddannelserne. Hensigten med konferencen er at komme med bud på, hvordan mange af de barrierer og problemer eleverne møder i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan ryddes af vejen.

Målgruppen er lærere og ledere fra alle ungdomsuddannelser, UU-centre, ungdomsskoler, 10. klassecentre, produktionsskoler og ministerier.

IndholdDen gode overgang

Professor Neils Egelund åbner konferencen med et oplæg om de foreløbige forskningsresultater fra sit store forskningsprojekt om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser. Herefter vil forskningschef Torben Pilegaard Jensen holde oplæg om mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke.

Endelig gennemføres tre workshops under ledelse af fremtrædende personer fra forskellige dele af undervisningsverdenen, og som på forskellig vis arbejder med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser:

  • Workshop 1: Plads til hånd og hoved i skolen, hvordan?
  • Workshop 2: Sådan laver man en erhvervsklasse!
  • Workshop 3: Den gode overgangsvejledning, hvad og hvordan?

Tilmeldingen til workshop sker i forbindelse med tilmeldingen.

Program

10.00 Velkomst med kaffe

10.15 Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser – udfordringer.
Oplæg ved professor Niels Egelund.
Præsentation af foreløbige resultater fra Egelunds forskningsprojekt om overgange med titlen: Fra grundskole til ungdomsuddannelse.

11.00 Kort pause

11.10 Mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke.
Oplæg ved Forskningschef i AKF, Torben Pilegaard Jensen.
Præsentation af resultater fra undersøgelser om elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser.

12.00 Frokost

13.00 Workshops

  1. Plads til hånd og hoved i skolen, hvordan?
  2. Sådan laver man en erhvervsklasse!
  3. Den gode overgangsvejledning, hvad og hvordan?

Oplys dit workshopvalg ved tilmelding.

14.20 Præsentation af hæftet: ”Fastholdelse af etniske elever i overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser”.
Oplæg ved lektor Albert Astrup Christensen, Københavns Professionshøjskole.

14.35 Afslutning ved Niels Egelund

15.00 Slut

Workshop 1: Plads til hånd og hoved i skolen, hvordan?

Oplæg ved professor Per Fibæk Laursen, DPU Århus Universitet
Per Fibæk vil tage afsæt i sit projekt og bog med titlen ”Hånd og hoved i skolen - værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever”. Projektet bygger på erfaringer fra to skoler, nemlig Bavnebakkeskolen i Støvring og UngAUC (UngUnge Ålborg Ungdomsskole). Begge har i en længere årrække arbejdet med at udvikle undervisningen tilpasset de praktisk orienterede unge, og de to skoler har udviklet en pædagogik, som andre skoler kan blive inspireret af. Den danske skole er stadig overvejende en boglig skole, som ikke vurderer praktisk og håndværksmæssig kunnen højt, og derfor har skolen en tendens til at frasortere og nedvurdere de elever, der har deres interesserer og styrker i det håndværksmæssige. I workshoppen lægges op til drøftelse af, hvad der karakteriserer den pædagogik, der er tilpasset de praktisk orienterede unge.

Workshop 2: Sådan laver man en erhvervsklasse!

Oplæg ved specialekonsulent i EVA Signe Mette Jensen og Ungdomsskoleleder Per Christensen, Odense Kommune, Korsløkke Ungdomsskole
Skoletrætte elever bliver gladere for at gå i skole, og de oplever at de lærer mere i en erhvervsklasse end i en almindelig klasse. Men der kan også være andre gode grunde til at etablere en erhvervsklasse, fx at man gerne vil skabe en god overgang fra folkeskolen til erhvervsuddannelser eller et trygt og overskueligt læringsmiljø for de elever, som ikke trives i de almindelige rammer i folkeskolen. Hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så bogligt svage elever får styrket deres færdigheder og får de nødvendige kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Workshoppen tager afsæt i evalueringsrapporten ”Forsøg med erhvervsklasser” (EVA 2012) og erfaringer med erhvervsklasser i Odense Kommune.

Workshop 3: Den gode overgangsvejledning, hvad og hvordan?

Oplæg ved Lektor Rita Buhl, VIA.
Den gode overgangsvejledning, hvordan gøres det? Det er de elever der er gode til at træffe valg, som er bedst til at klare overgangen. Det afhænger af, hvor gode eleverne har været til at profitere af vejledningen, og hvor godt vejlederne har været i stand til at klæde eleverne på til at klare overgangen. Broen mellem UU-vejledningen og ungdomsuddannelserne, hvordan kan den styrkes? Det handler bl.a. om karriereplanlægning og karrierelæring. Med et godt karrierelæringsforløb kan vi ruste børn og unge til at være aktive deltagere i vejledningen og dermed til at sikre, at vejledningen bliver til gavn for den enkelte og for samfundet. Hvordan kan det gøres?

Oplægsholdere

Niels Egelund
Professor, lektor og docent og direktør ved DPU/Århus Universitet
Niels Egelund er projektchef for et stort projekt med titlen: ”Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne”. Om projektet skriver han selv bl.a.: ”Det synes at være særligt vanskelig for elever med lave faglige og sociale færdigheder at klare overgangen. Det gælder i særdeleshed specialundervisningselever, og der er en høj risiko for drop-out. Mange elever er også i høj risiko for ekskludering fra uddannelsesforløb på grund af lave lærerkompetencer. Omkring 95% af en dansk ungdomsårgang begynder på en ungdomsuddannelse, men kun knap 80% gennemfører den.” Niels Egelund har skrevet omkring 300 artikler om skoleforhold. I de seneste år har han gennemført undersøgelse af strukturer og relationers betydning for læring og udvikling i skolerne. Forskningsresultaterne er bl.a. publiceret i to publikationer med titlen ”Billeder af situationer i den danske grundskole” og ”Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole” (UNC's forlag 2009).

Torben Pilegaard Jensen
Forskningsleder, AKF, mag.scient.soc.
Torben Pilegaard Jensens forskning har primært fokus på den sociale baggrunds betydning for de resultater, eleverne forlader grundskolen med, for hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse, og for hvem der deltager i voksen- og efteruddannelse. Metodisk ligger hans vægt på koblingen mellem registerdata og spørgeskemaundersøgelser.
Torben Pilegaard Jensen arbejder bl.a. med aktuelle projekter om:
  • Hvordan kan flere unge med en erhvervsuddannelse få en videregående uddannelse?
  • Hvilke tekniske skoler i Region Hovedstaden er gode til at fastholde eleverne?
  • Hvad får unge med dårlige skolekundskaber til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse?
  • Hvordan får flere unge en erhvervsfaglig uddannelse?
  • Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne
Per Fibæk Laursen
Professor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Århus Universitet
Per Fibæk Laursen forsker især i undervisning i grundskolen, læreres kompetencer og professionsuddannelse, herunder ikke mindst læreruddannelse. Han har de senere år blandt andet beskæftiget sig med, hvordan folkeskole og ungdomsskole kan bidrage til at realisere målsætningen om, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Han har især sat fokus på, hvad der kan gøres for at give drengene og de praktisk orienterede elever kompetence til og mod på at uddanne sig, og hvad lærerne betyder for disse elever. Om disse emner har han blandt andet skrevet følgende bøger:
  • Den autentiske lærer. Gyldendal, 2004
  • Hånd og hoved i skolen. Dafolo, 2010
  • Ungdomsliv og læring. Aalborg Ungdomsskole, 2012

Rita Buhl
Lektor, Master i Vejledning, Studie- og karrierevejleder, VIA University College, Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling, Innovation og Karriere
Rita Buhl har arbejdet med vejledning som praktiker i ca. 20 år, har været ansat i Videreuddannelse og Kompetenceudvikling siden 2005. Hun arbejder med vejledning i både undervisning, forsknings- og udviklingsarbejder samt vejledningspraksis. Rita Buhl er optaget af, på hvilken måde elever forberedes i grundskolen til at træffe valg, hvordan der samarbejdes med UU, ungdomsuddannelserne og forældre om dette og overgangsvejledningen. Hun er medforfatter til ”At bygge bro i vejledning” 2010 og ”Forældreguiden – sådan lærer dit barn at træffe gode valg” 2011, hvor dette emne er under behandling. Hun finder det nødvendigt, at vi omdefinerer det timeløse fag UEA i grundskolen fra et orienteringsfag til et karrierelærings-anliggende i tråd med tiden og samfundsudviklingen. Med et godt karrierelæringsforløb rustes børn og unge til at være aktive deltagere i vejledningen, og dermed til at sikre at vejledningen bliver til gavn for den enkelte og for samfundet.

Signe Mette Jensen
Specialkonsulent, EVA i enheden: Enheden for grundskole og ungdomsuddannelser
Signe Mette Jensen har været leder af evalueringen af erhvervsklasser. 33 forskellige skoler gennemførte i 2009-11 forsøg med såkaldte erhvervsklasser. Evalueringen af de 33 forsøg gennemførtes af EVA og bestod af følgende elementer:
  • desk research
  • spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne på alle skoler, der deltager i forsøg med erhvervsklasser
  • casestudie af seks skoler der deltager i forsøg med erhvervsklasser
  • spørgeskemaundersøgelse blandt elever i erhvervsklasser
  • forløbsanalyse af elever fra første forsøgsår. Analysen afdækker, hvor mange af eleverne der påbegynder en ungdomsuddannelse, og hvor mange af disse der fastholdes på ungdomsuddannelsen.

Per Christensen
Ungdomsskoleleder, Odense Kommune, Korsløkke Ungdomsskole
Per Christensen arbejder bl.a. praktisk og konkret med erhvervsklasser som redskab i overgangen mellem grundskole og erhvervsskole i Odense Kommune. Han har deltaget i EVAs undersøgelse og evaluering af erhvervsklasser.