Genveje


Kvalitetsudvikling af administrative forhold omkring skolepraktikKvalitetsudvikling af administrative forhold omkring skolepraktik

NCE afholdt 25.11.2010 seminar om kvalitetsudvikling af skolepraktik på erhvervsskoler – med vægt på de administrative procedurer omkring skolepraktikken (SKP).

Der er mangel på praktikpladser – og der er stigning i antallet skolepraktikelever i øjeblikket. Det er på trods af, at virksomhederne kan få op til 50.000 kr. i 2010, når de indgår en uddannelsesaftale med en elev. Skolepraktik (SKP) kan indgå som hel eller delvis erstatning for en ordinær praktikaftale. Mange erhvervsskoler er derfor nu i gang med at opbygge deres uddannelsesberedskab for at løse denne opgave – alene eller i samarbejde med andre skoler.

Det er i alles interesse, at undervisning og oplæring i skolepraktikken på erhvervsskolerne har de samme kvaliteter, som oplæringen gennem ordinær praktikuddannelse. Det skal være sådan, at eleverne i SKP afslutter deres uddannelse med de samme kompetencer, som de elever, det har gennemført et ordinært forløb med uddannelsesaftale, således at skolepraktikelever efterfølgende er lige så godt stillet på arbejdsmarkedet.

Seminaret skal give inspiration til, hvorledes man kan kvalitetsudvikle skolepraktik på erhvervsskoler – med vægt på de administrative procedurer omkring skolepraktikken. Målgruppen for seminaret er derfor de medarbejdere på erhvervsskoler, der arbejder med forskellige former for administrative forhold omkring skolens SKP-undervisning.

Seminaret består af en række plenumoplæg, hvor forskelle central aktører vil informere om forskellige administrative aspekter af SKP-undervisningen. Det vil være muligt af stille spørgsmål og diskutere programmets temaer undervejs i løbet af dagen. Dagen afsluttes med et cafearrangement, hvor det vil være muligt på en uformel måde at drøfte forskellige forhold.

Program

09:30- 10:00 Ankomst, kaffe, te, rundstykker brød, frugt.

10:00 Velkomst og præsentation af dagens program ved undervisningskonsulent Philip Pedersen, Undervisningsministeriet

10:10-11:00 Skolepraktik: Hvordan er reglerne? Præsentation af ”Håndbog om skolepraktik” ved fuldmægtig Dennis Lindberg Laursen, Undervisningsministeriet. Der vil være mulighed for spørgsmål og afklaring.

11:00-11:30 Benyttelse af i EASY i forbindelse med SKP ved praktikpladssekretær Anette Hinge Nielsen, CEU-Selandia

11:30-12:30 Frokost

12:30-13:00 Elevplan og SKP ved kvalitetskoordinator Maibritt Rhode Christensen, Silkeborg Tekniske Skole

13:00-13:30 Kvalitetssikring af SKP ved uddannelseschef Rikke Aavad, Tradium

13:30-14:15 Uformelle cafedrøftelser om SKP

14:15-14:30 Nyeste initiativer ved undervisningskonsulent Philip Pedersen, Undervisningsministeriet