Genveje


TeenagehjernenTeenagehjernen

De seneste år er hjerneforskningen blevet intensiveret, og den har været med til at gøre os klogere på nervesystemets øverste kontrolorgan. Indtil for ganske nylig troede man fx ikke, at der kunne dannes nye hjerneceller. Det kan der. Hjernen er dynamisk, og det har ikke gjort den mindre interessant i en pædagogisk og psykologisk sammenhæng. På konferencen vil vi sætte fokus på unges hjerner. Hvad er det særlige ved teenagehjernen? Hvordan fungerer den? Når den fungerer, vil nogle måske sarkastisk indskyde.

Fokus på udvikling, køn, læring og sårbarhed

Den menneskelige hjerne er et fantastisk neurocenter med ca. 125 milliarder celler, der har talrige forbindelser med hinanden. Den er hjemsted for følelser og tænkning og er central for den komplicerede kommunikation til og fra sanser og muskler. De seneste år er hjerneforskningen blevet intensiveret, og den har været med til at gøre os klogere på nervesystemets øverste kontrolorgan. Indtil for ganske nylig troede man fx ikke, at der kunne dannes nye hjerneceller. Det kan der. Hjernen er dynamisk, og det har ikke gjort den mindre interessant i en pædagogisk og psykologisk sammenhæng.

På konferencen vil vi sætte fokus på unges hjerner. Hvad er det særlige ved teenagehjernen? Hvordan fungerer den? - når den fungerer, vil nogle måske sarkastisk indskyde. Og hvad med de meget omtalte kønsforskelle? Er der hold i, at alle drenge er krigere fra Mars, og at alle piger har trådt deres barnesko på Venus. Eller er det mere nuanceret end som så? De fleste unge i dagens Danmark er i gang med en uddannelse og modtager en eller anden form for undervisning. Hvordan tilrettelægges den, så den bliver hjernevenlig, effektiv og måske ligefrem gør læring til en nydelse? Endelig vil der blive sat fokus på den mest aktuelle viden inden for ungdomspsykiatrien. Tidligere forstod man primært angst, depression og andre psykiske vanskeligheder som et resultat af ydre påvirkninger. I dag ved man, at medfødte sårbarheder i hjernen er et lige så væsentligt element.

Oplægsholderne

Christian Gerlach (dr. psyk, ph.d., cand.psych.) forsker i organisering af viden i hjernen baseret på såvel patientstudier som billeddannende studier af raske personer. Han har tidligere været ansat ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, Learning Lab Denmark og ved DPU, Århus Universitet. I dag arbejder han som lektor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Hvad er det særlige ved teenagehjernen? Hvordan fungerer den? Når den fungerer, vil nogle måske sarkastisk indskyde

Hans Henrik Knoop er lektor ved Institut for Læring, DPU, Århus Universitet. Han er formand for European Network for Positive Psychology og er redaktør af tidsskriftet ”Kognition og Pædagogik”. Forfatter og medforfatter til en lang række bøger fx “Positiv psykologi – positiv pædagogik” (2007) og “Et nyt læringslandskab - flow, intelligens og det gode læringsmiljø” (2005). Begge titler i samarbejde med J. Lyhne. Læs evt. mere på www.dpu.dk/om/knoop

Jakob Ørnberg er børne- & ungdomspsykiater og psykoterapeut ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov. Han superviserer både i faglige og terapeutiske sammenhænge. Desuden har han gennem mange år været medlem af Børns Vilkårs hovedbestyrelse.

Program

09.15 – 09.45 Morgenkaffe og registrering

09.45 – 12.00 Hjernens udvikling hos børn og unge – og hos piger og drenge v/ Christian Gerlach
Udviklingen af hjerneskanningsteknikker har muliggjort, at man i dag kan studere den raske hjerne hos såvel børn som unge. Dette har betydet et væsentligt fremskridt i forståelsen af hjernens udvikling men også i forståelsen af, hvordan denne udvikling hænger sammen med udviklingen af kognitive funktioner fx sprog og hukommelse. Ikke overraskende peger undersøgelserne generelt på, at hjernen er plastisk (formbar), og at dens udvikling i høj grad er betinget af det miljø, individet befinder sig i og herunder de erfaringer, individet gør sig. Men er der også forhold i hjernens udvikling, der er givet fra fødslen? Er der fx forskel på piger og drenges hjerner? Mange mener, at sådanne kønsforskelle eksisterer. Det biologiske køn er således igen – nu med henvisning til neuroanatomiske forskelle på drenge og piger – grundlag for argumenter for kønsopdelt undervisning. Men er den viden, der eksisterer på området, så solid og entydig, at den kan bære sådanne anvisninger? I dette foredrag vil jeg vil jeg kort gennemgå hjernens udvikling samt præsentere, hvad der aktuelt vides om kønsforskelle i neuroanatomi og kognition; særligt med henblik på unge. Det er mit håb, at denne gennemgang kan være med til at danne grundlag for en mere nuanceret debat på området, hvor mange udsagn om kønsforskelle synes at hvile på et spinket grundlag.

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 - 14.30 Læring, stile og miljøer: Om hjernevenlig ungdomsuddannelse v/Hans Henrik Knoop
Psykologien og hjerneforskningen fortæller os i dag meget om, hvordan skolegang og pædagogisk arbejde kan blive nydelsesfuldt, effektivt og kreativt. Det handler bl.a. om at kombinere det personlige og det faglige, at kombinere hensyn til trivsel og læring, kombinere hensyn til lyst og krav, og kombinere hensyn til læring og kreativitet.
Men alt for ofte er det ikke lykkedes, fordi vi kollektivt har fungeret for dårligt. Elever og lærere er blevet skoletrætte, og folk er brændt ud i stress til ingen verdens nytte. Det er afgørende, at vi får en bedre forståelse af, hvad der foregår, hvordan vi selv fungerer, og hvordan vi kan lykkes pædagogisk-professionelt, så vi undgår blindt at gentage fiaskoerne. Oplægget sammenfatter videnskabelige indsigter fra hjerneforskning, psykologi og organisationsteori, der bidrager til en sådan forståelse.

14.30 – 15.00 Kaffepause

15.00 – 16.30 Den sårbare hjerne v/Jakob Ørnberg
Tidligere har man primært forstået angst, depression og andre psykiske vanskeligheder som et resultat af ydre påvirkninger fx stress, belastninger og relationelle problemer. Den nyeste forskning inden for psykiatrien tager også højde for, hvilke medfødte forudsætninger det enkelte menneske unge har for at leve og udvikle sig. Denne indsigt baner vejen for en anden forståelse af psykiske vanskeligheder og for en bedre og mere effektiv behandling, der både har øje for det biologiske og det relationelle perspektiv.

16.30 Farvel og tak for i dag