Genveje


Bogreception: Forskningens maskinrum - typiske tværfaglige udfordringerBogreception: Forskningens maskinrum - typiske tværfaglige udfordringer

Start:
Onsdag d. 29. mar. 2017 kl. 15.30
Slut:
Onsdag d. 29. mar. 2017 kl. 17.00
Sted:
Praksis- og Innovationshuset
Professionshøjskolen Metropol
Sigurdsgade 26, 2200 København N
Pris:
Gratis

Kom til bogreception i Metropols Praksis- og Innovationshus og få nye værdifulde indsigter om samarbejde i tværfaglig forskning.

Forskningsprojekter finder nu ofte sted mellem aktører fra flere uddannelsesmiljøer med forskellige dagsordener, skiftende deltagere og nye metoder. Hvordan forvaltes denne komplekse arbejdsproces bedst?

Det søger Forskningens maskinrum - typiske tværfaglige udfordringer at give svar på. Bogen er skrevet af deltagere fra forskningsprojektet TECHNUCATION (om lærere og sygeplejerskes teknologiforståelse) fra DPU, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC.

Den nye antologi åbner op for en forståelse af de mange indviklede faktorer, der indgår i et projekt, som undersøger, hvordan teknologier griber ind i det professionsfaglige arbejdsliv. Lærere, sygeplejersker, lærer- og sygeplejerskestuderende foruden en lang række andre mennesker tilknyttet arbejdet i det offentlige professionsfelt var involveret. 

Program


15.30 - 16.30: 

  • Velkomst
  • "Materielle ankre i forskningsprocessen"
    v/ professor Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet

  • "Anvendelsesorienteret forskning"
    v/ Videncenterleder Lene Storggard Brok og lektor Vibeke Schrøder, Professionshøjskolen UCC

  • "Studentermedhjælperen og de mange mestre"
    v/ Phd. Oliver Tafdrup, DPUm Aarhus Universitet

16.30 - 17.00: 

  • "Protyping eller om at interviewe om teknologier"
    v/ lektor Jamie Wallace, DPU, Aarhus Universitet

  • "Brugerinvolvering"
    v/ lektor Ulla Gars Jensen, Professionshøjskolen Metropol

  • "At lære hurtigt ved at fejle tidligt"
    v/ lektor Hanne Skov, Professionshøjskolen Metropol

  • Afrunding

Tilmelding

Tilmelding er gratis, men på grund af et begrænset antal pladser er tilmelding obligatorisk.

Tilmeld dig eventet her inden den 24. februar.