Genveje


Elever og virksomheder er glade for euxElever og virksomheder er glade for eux

Af Helle Klindt
18. februar 2013

Både elever, lærere og virksomheder er glade for de nye eux-forløb, hvor elever både får svendebrev og en gymnasial eksamen. Det viser en ny undersøgelse, som Professionshøjskolen Metropol har udført for Ministeriet for Børn og Undervisning.

Både elever, skoler og virksomheder er glade for at gå på eux-forløb, hvor elever både får svendebrev og en gymnasial eksamen. Det betyder, at eleverne bliver uddannet som håndværkere, men samtidig tager eksamen i de mere boglige gymnasiale fag, der giver studiekompetence til videregående uddannelse. Samtidig forventer mange af eleverne at læse videre efterfølgende.

Det vider den nye rapport "Hovedforløb og virksomhedspraktik på eux – erfaringer og god praksis" fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Metropol, som er skrevet af Ole Dibbern Andersen og Jørgen Theibel Østergaard.

Cirka 400 elever startede på eux-forløb i skoleåret 2011-2012 inden for 20 forskellige erhvervsuddannelser, som udbydes med eux. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini en er begejstret for ordningen og opfordrer de faglige udvalg til at arbejde for, at flere uddannelser udbydes med eux.

”Selvom vi endnu ikke har set de første eux-elever færdiggøre deres uddannelse, er jeg rigtig glad for, at både elever, skoler og virksomheder er tilfredse med eux-forløbene. Eleverne får både en erhvervskompetence, som giver dem adgang til arbejdsmarkedet, og en studiekompetence, som giver dem mulighed for at læse videre,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Download hele rapporten

"Hovedforløb og virksomhedspraktik på eux – erfaringer og god praksis"

Nyheder om Skole & Pædagogik

Presse på Metropol

Pressekonsulent
Thomas Moos Jensen
Tlf: 26235658


--- nyt fra Laura----