Genveje


Når skolen er værre end spild af tidNår skolen er værre end spild af tid

Ph.d.-studerende på Institut for Skole og Læring, Louise Klinge Nielsen, har skrevet et blogindlæg på Videnskab.dk om, hvordan elever reagerer, når læreren opfører sig uprofessionelt i klasselokalet.

Af Louise Klinge Nielsen, ph.d.-studerende:

I mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer har jeg observeret flere læreres undervisning, hver igennem flere uger, interviewet lærerne og 50 af deres elever. Derudover har jeg i en årrække arbejdet i folkeskolen, bl.a. som støttelærer på næsten alle klassetrin. På den baggrund må jeg sige, at det desværre ikke altid er for børn og sarte sjæle at gå i skole.

Når samværet blomstrer

Hver eneste dag udfører en stor del af lærerstaben deres uvurderligt vigtige job imponerende godt. De gør eleverne livsduelige, klæder dem på fagligt og sørger for, de bevarer læringslysten.
Det kræver en stærk professionel relationskompetence, dvs. en evne til at skabe et konstruktivt samvær med eleverne, der understøtter deres faglige og menneskelige udvikling. I interviews med elever i 5. og 6. kl. i min ph.d. beskriver piger og drenge bl.a. effekten af det. Fx når lærerne viser, at eleverne og deres indsats værdsættes: Man bliver varm om hjertet; Når læreren er glad og roser, har man rigtig meget lyst til at lave noget; Jeg får sommerfugle i maven; Så får man selvtillid; Så er jeg glad, og jeg kan koncentrere mig i lang tid; Så siger det bare, drengen holder hånden på hjertet, dak-dak dak-dak.

Når læreren er uprofessionel

Men ikke alle lærere er klædt godt nok på til deres job. De er i deres følelsers vold, mangler fagligt engagement og nedgør eleverne.

Læs hele Louise Klinge Nielsens blogindlæg på Videnskab.dk:

Når skolen er værre end spild af tid (ikke længere tilgængelig)