Genveje


Flere søger ergoterapi som førsteprioritetFlere søger ergoterapi som førsteprioritet

Af Maria Djurhuus Petersen
18. marts 2014

Ergoterapeutuddannelsen på Metropol oplever 19 procent flere førsteprioritetsansøgninger til sammenligning med sidste år. Det tyder på, at det er blevet klarere for ansøgere, hvad uddannelsen kan bruges til.

Muligheden for at hjælpe borgere til et bedre og mere aktivt liv tiltaler de unge.

287 uddannelsessøgende har i år søgt ind på Metropols ergoterapeutuddannelse, hvoraf 106 har søgt uddannelsen som deres førsteprioritet. Det er 19 procent flere end sidste år.

Gitte Mathiasson, uddannelsesleder på ergoterapeutuddannelsen, er begejstret for den store søgning.

Jeg tror, at det tiltaler unge mennesker, at de kan være med til at gøre en forskel for menneskers psykiske og fysiske helbred og på den hverdag, der får livet til at hænge sammen.

Gitte Mathiasson, uddannelsesleder

"Jeg tror, at det tiltaler unge mennesker, at de kan være med til at gøre en forskel for menneskers psykiske og fysiske helbred og på den hverdag, der får livet til at hænge sammen. Under åbent hus tilkendegav flere potentielle ansøgere også, at det er spændende, at faget bygger både på sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab," siger hun.

Ergoterapi fremstår som et selvstændigt fag
Igennem det seneste års tid er der også blevet gjort mere fra Metropols side for at fremhæve uddannelsens særegne indhold, så ansøgerne bedre har kunnet kende forskel på en ergoterapeuts arbejde til forskel fra andre sundhedsfaglige fag.

"Vi har blandt andet lavet en video om vores studerende Simone, som visualiserer sin hverdag på ergoterapeutstudiet, og vi har startet en Facebook-gruppe op, hvor studerende, nuværende ergoterapeuter og andre interesserede kan søge viden på kryds og tværs af faget," forklarer Gitte Mathiasson.  

Læs også nyheden om hele optaget på Metropol:
Flere ansøgere har valgt Metropol som førsteprioritet

For yderligere oplysninger kontakt

Uddannelsesleder Gitte Mathiasson, tlf. 72487719, mail: gima@phmetropol.dk