Genveje


Inspiration til bevægelse i folkeskolenInspiration til bevægelse i folkeskolen

At integrere meningsfulde bevægelsesaktiviteter i undervisningen kræver, at det pædagogiske personale er klædt godt på til opgaven – både fagligt og helt praktisk. Det kan Metropol bidrage til.

Thomas Gabriel Piaster, der er lektor på Institut for Skole og Læring, er tilknyttet Metropols undervisningsforløb 'Bevægelse i folkeskolen'.

Af Thomas Moos Jensen | 24. april 2015

Der er mange gode grunde til, at bevægelse er et af fokusområderne i skolereformen. Den længere skoledag kalder på mere varierede undervisningsformer, og både international og dansk forskning peger på sammenhænge mellem fysisk aktivitet og læring. Desuden viser danske forsøg med læring i bevægelse, at bevægelse har betydning for sociale relationer, trivsel og motivation. 

Bevægelsestyper og læringsmål 

I arbejdet med bevægelse er sammenhængen mellem mål, aktivitet og evaluering som i skolens andre faglige temaer: Bevægelsesaktiviteterne skal være forbundet til de aktuelle læringsmål og tilpasset eleverne.

Eksempler på hvordan bevægelse inddrages i undervisningen i folkeskolen:

  • Fysik: Fysiklæreren kan fx lade eleverne selv opdage vægtstangsprincipper og balance forhold i kroppen, fordi en kropslig integration kan være med til at illustrere de aktuelle teoretiske pointer.
  • Dansk: Dansklæreren kan vælge at bruge rytmiske bevægelser i dansk, fordi en hinkerytme eller en sangleg gør det nemmere at huske visse verber – og en høj puls gør bare eleverne mere læringsparate.
  • Engelsk: Engelsklæreren vælger måske at benytte performativ tekstlæsning i engelsk, fordi den sproglige erkendelse er fæstnet i kropslige erfaringer og derfor kræver fortællinger med hele kroppen. 
  • Matematik: Måske vælger matematikteamet at rykke koordinatsystemet ud i skolegården, fordi statistik og sandsynlighed bedst kan visualiseres, når man kan rykke rundt på kammeraterne i et søjlediagram. 
  • Idræt: Måske arbejder 9. klasserne lige nu med læringsmål indenfor fysisk træning i idræt. Eleverne træner derfor efter egne og andres træningsprogrammer hver morgen i tre uger. 
  • Trivsel: Måske trænger eleverne til en aktiv pause fra mere stillesiddende aktiviteter eller bare til frisk luft, så et spil ultimate i bedste fairplay-stil organiseres efter frokost for at bevare motivationen og styrke kammeratskabet. 

Der er mange muligheder, og det kan være en udfordring at vurdere, hvornår bevægelsesaktiviteter gør en forskel.  Jo mere erfaring, lærere og pædagoger har med, at bevægelse kan bidrage til opfyldelse af konkrete læringsmål, og jo mere kendskab de samtidig har til de lokale muligheder, jo lettere er det at vælge.  

Metropol tilbyder såvel kurser i bevægelsesdidaktik som skræddersyede forløb om bevægelse i folkeskolen, som vi udvikler i samarbejde med den enkelte skole. Det betyder, at læringen sker i relevante  og kendte rammer og at  efteruddannelsen kommer skolen til gode med det samme.

Bevægelser på egen bane

Vores erfaring er, at det især lykkes at integrere meningsfulde bevægelsesaktiviteter i undervisningen, når underviserne har erfaringer med bevægelsesdidaktik, og når aktiviteterne er grundigt planlagt og forberedt. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale er klædt godt på til opgaven – både i forhold til det faglige indhold og i forhold til at organisere forberedelsesarbejdet med bevægelsesaktiviteter. 

Kontakt: adjunkt Signe Smedegaard Skov eller lektor Thomas Gabriel Piaster

Disse to aspekter er også omdrejningspunktet for Metropols kursus ”Bevægelser på egen bane”. Kurset er et 2½ dags kursus med en dags opfølgning og tager udgangspunkt i netop jeres skole og jeres konkrete tidsmæssige ressourcer og fysiske faciliteter. Kurset forløber på den måde, at I indledningsvist er værter for en halv dags rundvisning og research på jeres skole med fortællinger om ideer og udfordringer relateret til bevægelse i skoledagen. 

Vores undervisere udvikler herudfra et todages praktisk kursus for minimum otte deltagere, som afholdes i jeres egne rammer. To-tre måneder senere kommer underviseren tilbage på skolen til et opfølgningsmøde. Kurset er for alle professioner, der har ansvar for idræt, bevægelse, leg og motion i skoledagen. 

Samlet set indeholder forløbet:

  1. ny inspiration og viden om læring i bevægelse
  2. konkrete bud på bevægelsesaktiviteter på skolen og i lokalområdet
  3. fornyet blik på hvordan de konkrete ressourcer og faciliteter med fordel kan anvendes
  4. erfaringer med at planlægge og gennemføre bevægelsesaktiviteter, som knytter sig til forskellige læringsmål.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere, om hvordan Metropol kan hjælpe din skole i arbejdet med bevægelsesaktiviteter i skolen, så kontakt gerne.

Signe Smedegaard Skov
Adjunkt, Lærerfaglig efter- og videreuddannelse

5163 2858
sisk@phmetropol.dk

Thomas Gabriel Piaster [Didaktik i idræt og bevægelse]
Lektor, Institut for skole og læring

5163 2554
thpi@phmetropol.dk



--- nyt fra Laura----