Genveje


Udskolingen svigter sårbare ungeUdskolingen svigter sårbare unge

Unge, der ikke passer deres skole får ikke den hjælp, de har brug for – skolen handler for sent og forkert. Det viser en ny undersøgelse, 'På kanten af skolen', fra Metropol og Det Kriminalpræventive Råd.


"Skal vi hjælpe disse unge må vi anerkende, at de ofte har familiemæssige, sociale og psykologiske problemer. Det er ikke noget, som lærerne alene kan løse", siger projektleder Andy Højholdt

Af Anne Trap-Lind | 7. april 2015

Når unge pjækker fra skole og kommer på kant med lærerne ligger der flere problemer til grund for deres adfærd. Men det er ikke noget, som skolens indsatser formår at tage højde for, fremgår det af den nye undersøgelse På kanten af skolen - skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv.

​Læs rapporten På kanten af skolen - skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv

16 unge fra 8.-10. klasse i hovedstadsområdet er blevet interviewet om deres ujævne skolegang. De unge fortæller om problemer i deres liv udenfor skolen, der gør det svært for dem at holde fast i fremmøde og interesse for skolen. Og de unge oplever ofte, at skolen ikke hjælper og støtter dem. 

- Skal vi hjælpe disse unge må vi anerkende, at de ofte har familiemæssige, sociale og psykologiske problemer. Det er ikke noget, som lærerne alene kan løse, siger projektleder Andy Højholdt.

Undersøgelsen På kanten af skolen - skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv inddrager også de professionelles syn på sagen. Andy Højholdt understreger, at en stor styrke er, at skolens medarbejdere taler meget ærligt og ligefremt om problemerne med de unge.

Fx siger en lærer, at deres skole ikke passer til alle elever, men der findes ikke mange andre tilbud.

De professionelle ved godt, at de ikke kan undervise sig ud af de unges problemer. Faktisk siger lærerne tydeligt i undersøgelsen, at de oplever, at der ofte bliver handlet for sent på de unges problemer, for problemerne i udskolingen har ofte ligget under overfladen siden de små klasser.

Hør radioindslag i P1 Morgen den 7. april 2015

Relationen mellem ung og professionel er vigtig

Undersøgelsen På kanten af skolen - skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv handler særligt om at forstå, hvordan de unge oplever de pædagogiske indsatser, som skolen tilbyder dem. Budskabet fra de unge, der har svært ved at se meningen med skolen, er klart: De oplever ikke, at skolen møder dem med tillid og fortrolighed.

Hvorfor?
- De unges fortællinger tegner et billede af, at de ofte føler sig som passive tilskuere til deres eget liv i mødet med skolen og de professionelle. De oplever ikke at blive inddraget i indsatserne og kan ikke forholde sig til, hvad der skal komme ud af det, siger Andy Højholdt.

Det dårlige samspil mellem elev og skole er en kilde til frustration, opgivenhed og passivitet og elevernes manglende tillid er problematisk for det forebyggende arbejde. Flere af de unge selv og de professionelle peger på, at det at opbygge tillid og fortrolige relationer har afgørende betydning for, om en ung har lyst til at engagere sig i skolen.

En slående ting ved de unges fortællinger er, at næsten ingen af de 16 unge kan fortælle om fremtidsønsker for uddannelse og job. De vidste heller ikke, hvor de skulle få hjælp til fx at finde en praktikplads.

- Det kræver hårdt arbejde at opbygge tillidsfulde relationer, der holder. Men vores undersøgelse viser, at vejen frem er at inddrage de unge aktivt i indsatserne, og at få samarbejdet med andre professionelle som fx socialpædagoger og SSP-konsulenter til at køre, for flere af de unge udtrykker behov for at have mulighed for at tale med voksne i en kontekst, der ikke er bestemt af skolesystemets rammer, siger Andy Højholdt.

På samme måde er der fra de professionelles side et generelt ønske om at kunne bryde rammerne ved at tage særlige initiativer over for de unge, uden at det nødvendigvis fører til omfattende sagsbehandling.

Problemerne vokser i udskolingen

Den store udfordring i forhold til de sårbare unge, der har svært ved at se meningen i at gå i skole forstærkes i udskolingen, viser undersøgelsen.

Her stiger de faglige krav og i takt med lærernes større fokus på faglighed forsvinder blikket for den hele elev. De faglige krav, som både lærere og elever skal efterkomme i udskolingen, synes at gøre det vanskeligt for de professionelle at tage individuelle hensyn til unge med svag tilknytning til skolen.

- Lærerne oplever, at de har dilemmafyldte roller i forhold til de unge, der er ved at droppe ud af skolen. Det er svært for lærerne både at skulle vurdere deres skolepræstationer og omsætte dem til karakterer og samtidig skulle indtræde i en rolle, hvor de skal etablere tillid og positive relationer til de unge, der har svag skoletilknytning, og som kan have en negativ attitude i forhold til alt, der handler om skole, forklarer Andy Højholdt.

Anbefaling: inddrag de unge!

Andy Højholdt konkluderer, at der ikke er nogen lette løsninger på det her område. Det er det lange seje træk i forhold til indsatser, både de, der allerede er og nye tiltag. Helt overordnet peger undersøgelsen på, at skolens selvforståelse har stor betydning for det pædagogiske og sociale arbejde med denne gruppe af unge.

Afviger de unge fra skolens meget målorienterede plan, er der tendens til, at de unge bliver opfattet som problemer og belastninger, og at de unge derfor bevidst eller ubevidst undviger skolen for at slippe fri fra fordømmelser.

- Vores vigtigste anbefaling er derfor, at man i det pædagogiske og sociale arbejde gør sig umage med at inddrage og støtte eleverne ud fra de personlige udfordringer og problemer, de unge har i forhold til skolen, siger Andy Højholdt. Nogle anbefalinger fra undersøgelsen

Nogle anbefalinger fra undersøgelsen På kanten af skolen - skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv
  • Tværprofessionelt samarbejde: styrke og skærpe rammerne for skolens samarbejde med andre professionelle, socialpædagoger og SSP-konsulenter. Her viser det sig fx at der holdes mange møder, men effekten er tilsyneladende meget ringe.
  • Relationer lærer-elev: at det relationelle arbejde tænkes langt mere ind i den daglige undervisningspraksis som didaktiske og pædagogiske indsatser
  • Tillid og inddragelse er vigtig: at politikere, skoler og fritidsklubber overvejer, hvordan man bl.a. i lyset af den åbne skole kan udvikle fleksible skoletilbud, som har fokus på at imødekomme de unges ønsker om en socialt orienteret skolekultur
  • Hjælp til selv at pejle: at det blandt de professionelle afklares, hvem der bedst muligt kan varetage det at lære og støtte de unge i at navigere og pejle i et til tider turbulent ungdomsliv

Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med både skoleelever og lærere fra tre skoler i hovedstadsområdet. I alt 16 unge fra 8.-10. klasse har deltaget. Undersøgelsen er udarbejdet af lektor Britt Blaabjerg-Hansen, lektor Lars Arndal og lektor Andy Højholdt fra Institut for Skole og Læring på Metropol med forskningsmæssig sparring og bidrag af lektor Ulla Højmark fra Center for ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Rapporten er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd.

Kontakt lektor og projektleder Andy Højholdt