Genveje


Sygeplejersken har mange ansigterSygeplejersken har mange ansigter

Sygeplejersker optræder i et hav af skikkelser i massekulturen – fra opofrende moderskikkelse over vampet sexkilling til handlekraftig retfærdighedsgudinde. Se nærmere på stereotyperne og deres plads i kulturhistorien.

Sygeplejersken har mange ansigter og en lang kulturhistorieSygeplejersker må ofte finde sig i stereotype fremstillinger. Modelfoto: Colourbox.

Af Stine Rasmussen l Den 22. juni 2015

I Lars von Triers ’Riget’ spiller Solbjørg Højfeldt en skrap søvn-sygeplejerske, der er målet for den unge lægestuderende Peter Myginds hede fantasier. Kitlen er kort og stram. Udskæringen ganske dristig. Efter mange tilnærmelser ender de i hospitalssengen, hvor sygeplejersken springer ud som passioneret hundjævel:

”Riget er nok min egen yndlingsfremstilling af sygeplejersken på film, fordi vi her har at gøre med så mange stereotyper i hospitalsverdenen på én gang. Kunst og film er altid en slags øjebliksbillede af samtiden – og i von Triers film ser man alle klichéerne trives side om side”, siger Inger Minnasdatter, lektor på Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol, som har forsket i sygeplejerskens kulturhistorie. 

​Læs mere om uddannelsen til sygeplejerske her

Næsen i det beskidte vasketøj


”Sygeplejersken har altid været genstand for stilisering. I starten af det 20. århundrede var fotografiet en kompakt fortælleform. Her hyldede man ofte den professionelle kvinde; lærerinden, telegrafisten og sygeplejersken optrådte i tableauer. Sidstnævnte blev fremstillet som et idealiseret moderbillede – et studie i ynde og gylden lyssætning. Virkeligheden var, at sygeplejersken optrådte som en jævnbyrdig samtalepartner for lægen. Og at plejen af almuen betød fysisk kontakt til mennesker med uhumske bylder og blodig afføring” fortæller Inger Minnasdatter.

I slutningen af 1800-tallet rekrutterede man sygeplejersker i den dannede klasse – kvinder som fra hjemmet havde lært at lede og fordele – i kraft af husets tjenende ånder – og lederkompetencerne tog de med ind i sygeplejefaget:

”I virkeligheden var hospitalsarbejdet for de fleste en stor klasse- og kulturkonfrontation, der lå meget langt fra det idealiserede og ophøjede ideal. Blod, bæ og bræk var og er en stor del af virkeligheden – også fordi man på det tidspunkt brugte menneskelige sekreter til at påvise sygdom. Hun skulle med andre ord have både næse og øjne helt nede i det beskidte vasketøj, siger Inger Minnasdatter og slår ud med armene:

”Længere fra den idealiserede renhed kommer man ikke”.

Børnepasning af sygeplejersker på Rigshospitalet
Sygeplejersken som opofrende moderskikkelse med småbørn på armen. Billedet er taget på Rigshospitalet i 1920érne. Det børnevenlige ideal hyldes stadig - fx i en bronzeskulptur foran Bispebjerg Hospital. Fotografiet stammer fra Inger Minnasdatters eget arkiv.

Forhoret, forsumpet og fordrukken

Fremstillingen af sygeplejersker ændrede sig igennem 1960’erne og 70’erne. Her dukkede fx en del film op med sygeplejersker i meget sexede roller. 

”Rødstrømperne og den seksuelle frigørelse spillede en vigtig rolle på det tidspunkt, og det kan man også se i den måde, sygeplejersker blev fremstillet. I en periode var sygeplejerskerne meget seksualiserede. Men seksualiteten har altid været en underliggende præmis. 1800-tallets vågekone – der var sygeplejerskens forløber – blev betragtet som forhoret, forsumpet og fordrukken. Det var til dels rigtigt, da kvinderne som oftest kom fra meget fattige kår. Sygeplejefaget har siden kæmpet for at få sin faglighed frem i lyset”, siger Inger Minnasdatter. Hun bemærker, at også kittelmoden har ændret sig:

”Uniformerne har altid fremhævet brystparti og hofter. Det var først i 1985, at vi i København fik adgang til nye uniformer med bukser, der i mindre grad fokuserede på de kvindelige former og i højere grad på praktisk påklædning,” siger Inger Minnasdatter.

Faglig styrke

Florence Nightingale (1820-1910) bliver ofte fremhævet som det ultimative sygepleje-ideal: det ultimative billede på opofrelse og medfølelse:

”Det er forkert, når man ureflekteret siger, at sygeplejersker har bevæget sig væk fra Florence Nightingale, når det handler om stereotyper og rollemodeller. Faktisk er hun om nogen billedet på en handlekraftig, selvstændig og fagligt stærk sygeplejerske – de egenskaber professionen bliver associeret med i dag, hvor stereotyperne stadig eksisterer, men hvor fremstillingen i film og kunst har fået flere strenge at spille på,” slutter Inger Minnasdatter.