Genveje


Bioanalytikere udfordrer standardtest for anæmiBioanalytikere udfordrer standardtest for anæmi

Bioanalytikere fra Metropol og Nordsjællands Hospital har netop offentliggjort et videnskabeligt studie, der dokumenterer støj på linjen, når sundhedspersonale rutinemæssigt tester for anæmi. Det er patienternes naturlige indhold af salt i blodet, der kan spille det avancerede bioanalytiske udstyr et puds.

Bioanalytikere publicerer videnskabelig artikelSelvom apparater til bioanalyse er helt uundværlige i en travl hospitalshverdag, viser de nye resultater, at det kan betale sig med dygtige bioanalytikere på sidelinjen, der kan rense målingerne for støj på linjen.

Af Stine Rasmussen l Den 13. august 2015

Bioanalytikere er en slags bloddetektiver, som ved hjælp af blodprøver og avanceret apparatur, hjælper læger og sygeplejersker med at stille korrekte diagnoser. Udstyr og apparatur bliver mere og mere avanceret – men kan ifølge et nyt studie også give anledning til fejlmålinger, når man skal vurdere potentielle anæmipatienter. Saltubalance i patienterne kan forstyrre testresultatet. 

Maskinens væske skaber støj


Det fuldautomatiserede hæmatologiapparat Sysmex XE 2100 udfører en standardtest, der bestemmer de røde blodlegemers størrelse – også kaldet MCV. MCV-målingen er én af flere, sundhedsprofessionelle benytter til at bestemme, hvilken type anæmi en patient lider af. Og hvilken behandling der skal sættes ind med.

”Når vi tester patienters blodprocent og antallet af røde blodlegemer, tilsætter maskinen blodprøven en fortyndingsvæske, som indeholder en natrium- eller saltmængde, der svarer til saltmængden i ’normalt’ blod. Vi har fundet ud af, at fortyndingsvæsken kan forstyrre testresultatet, så blodanalysen så at sige ’støjer’ og viser en forkert størrelse på de røde blodlegemer. Men kun i prøver fra patienter med saltubalance,” fortæller Jens Peter Philipsen, som er bioanalytiker ved Nordsjællands Hospital i Hillerød.

I samarbejde med underviser og forsker Kirsten Vikkelsø Madsen fra Professionshøjskolen Metropol står han bag det videnskabelige studie, der netop er publiceret i The Scandinavian Journal of Clinical & Laboratory Investigation:

”Saltubalance man skyldes mange ting – fx nyresygdomme eller væsketab i forbindelse med diarre eller opkast. Ældre mennesker drikker ofte for lidt vand, og hvis de er dehydrerede, er der risiko for fejlmåling af MCV-værdien,” fortæller adjunkt Kirsten Vikkelsø Madsen fra Professionshøjskolen Metropol. 

​Læs mere om uddannelsen til bioanalytiker

Blodlegemer skrumper eller vokser


Jens Peter Philipsen og Kirsten Vikkelsø Madsen har beregnet, hvor meget en ændret saltbalance vil påvirke størrelsen af de røde blodlegemer. Teorien viste sig at matche virkeligheden rigtig godt, da de manuelt målte størrelsen på de røde blodlegemer i prøver fra 41 patienter med både lave og høje natriumkoncentrationer i blodet:

”Resultaterne viser med al tydelighed, at natriummængden i blodet påvirker den parameter, der siger noget om de røde blodlegemers størrelse. Det sker, fordi saltet i fortyndingsvæsken gør, at de røde blodlegemer – på grund af en såkaldt osmotisk effekt – skrumper kunstigt ind ved saltmangel og derfor måles mindre i den maskinelle logik. De røde blodlegemer svulmer omvendt op ved saltoverskud, og derfor måles de større, end de reelt er. Små røde blodlegemer kan indikere, at patienten har jernmangel, hvorimod store røde blodlegemer kan indikere B12-mangel. Derfor er målingen af de røde blodlegemers størrelse en vigtig parameter i udredningen af anæmi,” siger Kirsten Vikkelsø Madsen.

Undgå aflæsning af størrelse


Løsningen på MCV-fejlmålingen er ret enkel. I stedet for at aflæse værdien MCV (’Middel Celle Volumen’) bør man aflæse MCH (’Middel Celle Hæmoglobin’). MCH viser det gennemsnitlige indhold af hæmoglobin i et rødt blodlegeme uafhængig af størrelsen. Her vil resultatet altså altid være korrekt.

Men betyder det, at maskinen Sysmex XE 2100, der måler de røde blodlegemer i blodprøverne, måler forkert?

”Maskinen måler på en hel masse forskellige parametre, og gør det rigtig fint og effektivt. Men når det gælder den konkrete måleenhed MCV – som er én af mange – kan der altså opstå uregelmæssigheder på grund af fortyndingsvæsken, hvis patienten har lave eller høje niveauer af salt i blodet,” siger Jens Peter Philipsen.

​Læs den videnskabelige artikel om studiet

Tæt på klinikken


Selvom apparater til bioanalyse er helt uundværlige i en travl hospitalshverdag, viser de nye resultater, at det kan betale sig med dygtige bioanalytikere på sidelinjen, der kan rense målingerne for støj på linjen.

”Det her samarbejde er et perfekt eksempel på, hvordan Professionshøjskolen Metropol arbejder tæt sammen med kliniske bioanalytikere – uden Jens Peters konkrete observationer i laboratoriet kunne vi ikke producere en forskningsartikel, som den vi netop har offentliggjort,” siger Kirsten Vikkelsø Madsen.

Den videnskabelige artikel har på forhånd fået en del opmærksomhed i bioanalytiske kredse. Præsentationen af projektet på Nordisk Medicinsk Laboratorie-Konference (NML) i Island tidligere på sommeren fik prisen for den næstbedste mundtlige præsentation. 

​Anæmi betyder, at der er for lidt hæmoglobin (Hb) i blodet. Hæmoglobin er det stof, som sørger for ilttransporten i blodet. Det er mængden af hæmoglobin, som måles, når vi siger, vi måler ’blodprocenten’. Normalværdien af Hb varierer med alder og køn. Der er mange forskellige årsager til, at anæmi opstår – ofte jernmangel eller kronisk sygdom.  

Normalværdierne for hæmoglobin er:

Kvinder: 7.3-9.5 mmol/per liter blod
Mænd: 8.3-10.5 mmol/per liter blod

Natrium er et mineral som blandt andet regulerer syre/basebalancen i blodet. Almindeligt køkkensalt består af to grundstoffer: natrium og klor. Natrium udgør også hovedparten af det salt, der er i blodet.