Genveje


Presseklip: Historien bag de 10.960 skoletimerPresseklip: Historien bag de 10.960 skoletimer

Rektor Stefan Hermann udlægger i et interview i Berlingske Tidende de politiske kampe bag den udskældte folkeskolereform.

Stefan Hermann

Fra Berlingske Tidende l Den 19. august 2015

10.960. Så mange skoletimer skal danske børn have fra børnehaveklasse til 9. klasse med den nye skolereform. Efter alt at dømme er det tilstrækkeligt til, at vi vinder europamesterskabet i skolegang målt i antal skoletimer. Og det kan skoleeleverne mest af alt 'takke' Socialdemokraterne for – og til dels de borgerlige.

Til gengæld er skoletimerne ikke en uendelig række af matematikopgaver, staveord og tyske verber. En dag i skolereformens Danmark er en blanding af leg og læring, en skole hvor man slagter dyr og ser, hvordan de ser ud indeni, besøger virksomheder og får besøg af sportsklubber. Det kan skoleeleverne især 'takke' de Radikale for.

Det er den lidt firkantede udlægning af de politiske kampe bag den udskældte reform, som Stefan Hermann, rektor for professionshøjskolen Metropol, ser dem. Han har tidligere beskæftiget sig med skolereformers politiske og historiske kontekst i bogen 'Magt og Oplysning' om folkeskolens udvikling fra 1950 og frem.

"Længere skoledage er klassisk socialdemokratisk politik. Helt tilbage til Frederik Borgbjerg (socialdemokratisk undervisningsminister 1929-35, red.) har Socialdemokraterne stået temmelig alene om at kæmpe for mere undervisningspligt og skolegang. De kunne se, at arbejderklassens børn ikke fik nogen hjælp hjemmefra og blev forfordelt i skolen. En længere skolegang har været et socialdemokratisk middel til at fremme den sociale mobilitet, som også er et af skolereformens tre overordnede mål. Det er første gang siden 1970, at vi får et så massivt fokus på social arv i den socialdemokratiske skolepolitik," siger Stefan Hermann.

Læs hele artiklen af Bodil Jessen på Berlingske Tidendes hjemmeside