Genveje


Engageret underviser hyldes på FacebookEngageret underviser hyldes på Facebook

Gode undervisere sætter varige spor i de studerendes bevidsthed. Det er Elin Kirkegaard fra Ernæring og Sundhed et lysende eksempel på.

 Afsked med Elin kirkegaard

Lektor Elin Kirkegaard er gået på efterløn efter 37 år som underviser på Metropol. Tidligere studerende har oprettet en hyldestside på Facebook, der bobler af lovord. Hun er desuden blevet fejret ved en afskedsreception. Privatfoto fra receptionen.

Af Stine Rasmussen l Den 4. november 

Faglig tyngde. Indlevelse. Engagement. Lektor Elin Kirkegaard er netop gået på pension efter et langt arbejdsliv som underviser på Metropol  inden for Ernæring og Sundhed. Tidligere studerende hylder hende i øjeblikket på Facebook i en virtuel gæstebog, hvor over 400 mennesker har meldt sig på banen med glade stemmer og gode minder.

​Se den virtuelle gæstebog på Facebook Elin Kirkegaard blev ansat den 1. januar 1979 – på det tidspunkt var hun som 26-årig den yngste i lærerkollegiet på det hæderkronede Suhrs Seminarium. En historisk uddannelsesinstitution som siden 1901 har dannet rammen om et stykke dansk kvinde- og kulturhistorie. Store forandringer er siden blæst henover uddannelsessektoren, men Elins engagement i undervisningen stod uændret. 

ElinElin er eksponent for levende og vedkommende undervisning i blandt andet fødevaresikkerhed. Foto: KOMM.

Vækker interesse for naturvidenskab


Elin Kirkegaard er uddannet bromatolog og har i gennem hele sit arbejdsliv forstået at vække interessen for de naturvidenskabelige discipliner, som hun har gjort levende og vedkommende. Som underviser i mikrobiologi har Elin haft fokus på bakterier, fødevaresikkerhed og laboratorieforståelse – altid med sans for fascination og kulør. I hyldestgruppen på facebook er der i øjeblikket over 400 medlemmer, og overvældende mange har valgt at skrive en hilsen til en underviser i særklasse, der formåede at gøre en forskel med sin faglige tyngde, sin indlevelse i undervisningen og sit store engagement i de studerendes læring.

​Læs mere om Ernæring og Sundhedsuddannelsen ​​Nedslag fra facebook:

Fenya Groth skriver i gæstebogen:
Jeg vil altid huske dine timer med farlige, men utrolig smukke bakterier, din passion for dit fag og evne til at formidle det videre og gøre det spændende og for to af de mest givtige og samtidig hyggelige eksaminer i min studietid. Held og lykke fremover.

Rikke Nymann skriver i gæstebogen:
De bedste timer på Suhr's var dine!! Du havde en særlig evne til at krydre, hvad der kunne være tung viden, med levende eksempler og personlige historier. Dine timer viste min vej frem på uddannelsen og sidenhen i jobs. Ønsker dig den bedste tid fremover.

Hodan Osman skriver i gæstebogen:
Nu er det mange år siden jeg blev færdiguddannet, men jeg glemmer aldrig din enestående og inspirerende måde at undervise på. Stor respekt for dine formidlingsevner! Det var en fornøjelse at have dig som underviser.





--- nyt fra Laura----