Genveje


En skolelærer med dårlig relationsevne kan skade børn afgørendeEn skolelærer med dårlig relationsevne kan skade børn afgørende


Utryghed, koncentrationsbesvær og vrede er nogle af de symptomer, som skolebørn kan komme til at lide af, hvis de bliver udsat for en lærers hårde behandling. Og det dårlige forhold mellem en lærer og en elev kan sætte dybe spor i barnets selvværd og vej i livet, viser en ny ph.d.

relationskompetence

Gennem videoobservationer i klasseværelser, interviews med skolelærere og elever og nyt teorikompleks har Louise Klinge skabt videnbaserede redskaber til at forbedre lærer-elev-relationer. Foto: Colourbox.

Af Thomas Moos Jensen | Den 29. marts 2016

Vi husker alle, hvis vi har haft en særlig god lærer i vores skoletid. Måske fik den lærer afgørende positiv betydning for vores valg senere i livet. 

På samme måde kan en lærer, der konsekvent ignorerer visse børn eller skælder dem ud, få afgørende negativ betydning for børnene og også for deres klassekammerater, der bliver usikre og bange for at sige noget. For de børn, det går ud over, leder det til vrede, demotivation, utryghed, bekymringer, vanskeligheder ved at koncentrere sig, og til at eleven får det dårligt med sig selv.

​Læs også artiklen i Politiken online den 29. marts 2016, s. 6. "Ny forskning: Dårlig kontakt til læreren kan skade elever afgørende" 

Det dokumenterer en ny ph.d., Lærerens relationskompetence. En empirisk undersøgelse af, hvordan læreres relationskompetence viser sig i interaktioner med elever og klasser i almenundervisningen i folkeskolen.

Ph.d.’ens forfatter og adjunkt på Metropols læreruddannelse Louise Klinge har samlet et omfattende empirisk materiale, der gennem observationer i klassen, interviews med lærere og elever kortlægger, hvad det er i relationerne mellem lærer og elev, som får forholdet til at blomstre eller til at bryde sammen.  

​SE hele Louise Klinges ph.d. Lærerens relationskompetence. En empirisk undersøgelse af, hvordan læreres relationskompetence viser sig i interaktioner med elever og klasser i almenundervisningen i folkeskolen

Ph.d.’en dokumenterer, hvor betydningsfuld lærerens relationsevne - eller manglen på samme - er for barnets videre vej i livet. Louise Klinge har også med sin ph.d. udviklet metoder, der viser vejen for lærere hen mod at lykkes med at skabe et godt forhold til deres elever.

“Positive lærer-elev-relationer etableres, når læreren ikke reagerer i affekt på elevernes adfærd, men optræder professionelt ved at agere i overensstemmelse med sine intentioner for at være lærer og på en måde, så det gavner elevernes trivsel og faglige progression. Der mangler også videndeling mellem lærere om, hvordan man gør tingene - det ville give god støtte”, siger Louise Klinge. 

Du skal fan’me ikke begynde, før jeg siger til!

Skældud hæmmer kort sagt elevernes trivsel og læring. Det gør en afgørende forskel, om eleverne oplever at have en betydning for læreren eller ej, bl.a. for elevernes motivation, koncentrationsevne og deres respekt for læreren, fortæller de interviews, Louise Klinge har lavet med 50 skoleelever.

Gå-hjem-møde: Hør Louise Klinge fortælle om sine forskningsresultater om lærer-elev-relationen tirsdag d. 14. juni kl. 15.30 - 17

Forskeren har en lang række konkrete eksempler på, hvordan elever bliver dårligt behandlet af deres lærer og tydeligvis bliver slemt påvirket – erfaringer som kommer både fra ph.d.’ens undersøgelser og fra Louise Klinges egen tid som skolelærer.

Louise Klinge overværede fx engang en situation i en 1. klasse, hvor læreren uddelte ark med bogstaver, som børnene skulle øve sig på at skrive. En lille dreng gik straks i gang med at skrive løs, men læreren blev utilfreds med, at han ikke ventede på at få besked på at gå i gang. Så hun går hen og råber drengen ind i hovedet, at ”du skal fan’me ikke begynde, før jeg siger til!” og beordrer ham til at viske de bogstaver ud, han har nået at skrive.

“jeg har hørt mere efter her i de 10 uger, jeg har været her, end de 10 år jeg har gået i folkeskolen"  

- ung mand i klasse på erhvervsskole, som Louise Klinge underviste i dansk

”Den form for negativt samvær skader barnets selvværd. Det kan gøre, at barnet mister modet og bliver utrygt. Ofte fører det også til, at barnet enten vender frustrationen indad og får det dårligt, eller udad og begynder at behandle sine klassekammerater dårligt og bliver skoletræt i en meget tidlig alder”, siger Louise Klinge.

Udslukte drømme

Læreres handlinger har langt mere vidtrækkende konsekvenser, end man måske tror, understreger Louise Klinge. Hun fortæller om sine oplevelser  med en flok store drenge på en smedeuddannelse på erhvervsskolen CPH West i Ishøj, hvor hun engang underviste i dansk.  

I begyndelsen udviste smedeeleverne stor ligegyldighed og modlyst i Louises dansktimer. De fulgte ikke med og sad bare og surfede på nettet. Men efterhånden som Louise Klinge vandt drengenes tillid, begyndte de at fortælle om deres tidligere oplevelser med skolelivet og om deres drømme og forventninger. 

“Flere fortalte, at de faktisk slet ikke havde lyst til at blive smed. De havde drømt om at blive fx tøjdesigner, lærer, politibetjent og musikproducer. Men i folkeskolen havde de oplevet ikke at du til noget - at få at vide, at de ikke kunne noget. De var med andre ord havnet her i skole som smed, fordi de ikke længere havde tiltro til deres egne drømme”, fortæller Louise Klinge.

Det, der gjorde mest indtryk på hende, var, da en af drengene sagde: “Vi har ikke hørt Louise blive sur, og hun er den eneste af alle lærere, jeg har haft, som ikke er blevet sur, og det hjælper også meget – jeg har hørt mere efter her i de 10 uger, jeg har været her, end de 10 år jeg har gået i folkeskolen”.

Større krav til lærerfaget

Louise Klinges store forskningsmateriale omfatter også videooptagelser af situationer i klasseværelset. Blandt andet den, hvor en lærer vender ryggen til nogle drenge og går, mens de er i færd med besvare det faglige spørgsmål, hun har stillet dem.” Her bliver det tydeligt, hvordan relationen mellem lærer og elever ikke ligefrem gøder jorden for respekt og lysten til at lære. 

Materialet kortlægger for første gang, hvad der er indre og ydre betingelser for, at en lærer kan agere relationskompetent og dermed professionelt. Dermed kan den viden, ph.d.’en har tilvejebragt, bidrage til systematisk at styrke læreres relationskompetence - i stedet for at dette er overladt til menneskelige tilfældigheder. Alt materiale er anonymiseret.

Louise Klinge skatter lærerfaget højt og fremhæver, at der er mange rigtig gode lærere derude – men samtidig er budskabet, at der er for mange lærere, som netop ikke er i stand til at holde en god kontakt til skolebørnene, idet de ikke har lært at agere relationskompetent sammen med børn og unge og derfor ikke burde være blevet lærere.” Louise Klinge anbefaler hermed større krav til optagelse på læreruddannelsen. 

Kursus i relationskompetence

Fra efteråret 2016 afholder Metropol på baggrund af ph.d.’ens praktisk orienterede teorikompleks, relaterbar empiri og Louise Klinges egne erfaringer som lærer kurser i at styrke lærerens relationskompetence, så de bliver gode til at etablere gode relationer til hver enkelt elev og klassen som helhed, og hermed vil den faglige fordybelse i undervisningen også blive styrket.

Louise Klinge forsvarede sin ph.d. på KUA fredag den 11. marts 2016.