Genveje


Studerende kortlægger blinde punkter på verdenskortetStuderende kortlægger blinde punkter på verdenskortet

En humanitær katastrofe kræver troværdige landkort, der kan sikre hurtig hjælp til ofre for fx jordskælv eller voldsomme udbrud af ebola. Studerende på katastrofe- og risikomanageruddannelsen har kortlagt svært tilgængelige dele af Kenya som led i undervisningen.

jordskælvLandkort er uvurderlige i en humanitær krisesituation som fx et jordskælv. Hvor mange mennesker bliver berørt i det ramte område? Hvor er den nærmeste skole til oprettelse af nødhospital? Hvordan finder man vej i et slumkvarter, hvor struktureret byplanlægning er en by i Rusland? Foto: Colourbox.

Af Stine Rasmussen l Den 19. april 2016

Hvordan får man lynhurtigt overblik over et uvejsomt område, der ikke er kortlagt geografisk? Landkort er andet og mere end bilkørsel og orienteringsløb. Redskabet er uundværligt i en humanitær krisesituation. 

De studerende på katastrofe- og risikomanageruddannelsen bliver undervist i geografiske data. Det er nemlig brugbart, når man skal foretage en risikoanalyse eller koordinere en humanitær indsats efter fx en naturkatastrofe. Hvor mange mennesker bliver berørt i det ramte område? Hvor er den nærmeste skole til oprettelse af nødhospital eller maduddeling? Hvordan finder man vej i et slumkvarter, hvor struktureret byplanlægning er en by i Rusland?

Opmåling af verden 

OpenStreetMap.org er et fællesskab på internettet, der ønsker at kortlægge hele verden med hjælp fra frivillige kortentusiaster, orienteringsløbere og amatørgeografer kloden rundt. 

”Konkret valgte vi at kortlægge et område i det vestlige Kenya, hvor kortet stort set var blankt. Det skete i dialog med en lokal naturbeskyttelsesforening, som kender området indgående,” fortæller Laurits Rauer Nielsen, som er underviser på katastrofe- og risikomanageruddannelsen og bruger OpenStreetMap aktivt i undervisningen:

”Det er en glimrende måde at give de studerende konkret indblik i tolkning og forståelse af flybilleder – der så kan videreformidles til landkort, som hele verden kan få gavn af.”

OpenStreetMap spillede fx en vigtig rolle i forbindelse med jordskælvet i Haiti. De eksisterende kort over Port-au-Prince var meget ringe, men i løbet af få dage fik frivillige verden over kortlagt byen ved hjælp af tolkning af flybilleder. Programmet er et brugervenligt og crowdsourcet værktøj, der har vist sig meget effektivt til at få kortlagt blinde pletter på alverdens landkort.

Nøglen i international nødhjælp

Bykort er et vigtigt værktøj i humanitært arbejde. Laurits Rauer Nielsen giver et eksempel fra en fattig del af Tanzanias hovedstad Dar-el-Salaam. Bydelen er i fare for oversvømmelse, når det regner voldsomt. OpenStreetMap fik derfor iværksat en detaljeret kortlægning af området med hjælp fra lokale frivillige, der har gennemtrawlet gader og stræder for drikkevandsposter, latriner og relevante butikker, som så er blevet kortlagt til gavn for humanitært hjælpearbejde:

”De kort vi har produceret undervisningen kan også få betydning i en konkret katastrofesituation. Det er derfor helt klart en undervisningsform, der er direkte koblet op til praksis og giver de studerende en udfordring i tæt relation til virkeligheden. Lande i den tredje verden har et stort behov for kortlægning – geodata er simpelthen nøglen i en nødhjælpssituation,” fortæller Laurits Rauer.

Undervisningen med udgangspunkt i OpenStreetMap foregår på et modul af katastrofe- og risikomanageruddannelsen, hvor de studerende bliver undervist i internationalt nødhjælpsarbejde:

”Det er sjovt og spændende at arbejde med aktuelle problemstillinger. I Danmark er de fleste steder kortlagt, men slumkvarterer i den tredje verden kan være enormt svære at få overblik over, og OpenStreetMap var en forfriskende tilgang til konkret arbejde med geodata,” siger Christian Meng, som læser til katastrofe- og risikomanager. Han er 24 år og aftjente sin værnepligt i livgarden, han overvejer at søge ind i forsvaret efter endt uddannelse.

​Læs mere om katastrofe- og risikomanageruddannelsen