Genveje


Styrk relationerne i klasseværelsetStyrk relationerne i klasseværelset

Et dårligt forhold mellem en lærer og en elev kan sætte dybe og varige spor i barnets selvværd og vej i livet, viser en ny ph.d.-afhandling fra Metropol. Læs interviewet med Louise Klinge i det seneste nummer af Folkeskolen.

relationskompetenceDet er vigtigt for både lærer og elever at have gode relationer: Men hvad kan lærerne gøre? Foto: Colourbox.

Presseklip l Den 18. maj 2016

Alle lærere ved, at kontakten til skolebørnene er altafgørende for den gode undervisning, men ny forskning viser, hvor små signaler eleverne fanger, og hvordan man bevidst kan arbejde mod bedre relationer. Adjunkt Louise Klinge er netop blevet interviewet om sin aktuelle ph.d.-afhandling i Folkeskolen.

Læs omtale af projektet i Folkeskolen

Ph.d.-afhandlingen har titlen 'Lærerens relationskompetence. En empirisk undersøgelse af, hvordan læreres relationskompetence viser sig i interaktioner med elever og klasser i almenundervisningen i folkeskolen.' Louise Klinge har her samlet et omfattende empirisk materiale, der gennem observationer i klassen, interviews med lærere og elever kortlægger, hvad det er i relationerne mellem lærer og elev, som får forholdet til at blomstre eller til at bryde sammen. 

En skolelærer med dårlig relationsevne kan skade børn afgørende

Kursus i relationskompetence

Fra efteråret 2016 afholder Metropol på baggrund af ph.d.-afhandlingens praktisk orienterede teorikompleks, relatérbare empiri og Louise Klinges egne erfaringer som lærer kurser i at styrke lærerens relationskompetence, så de bliver gode til at etablere gode relationer til hver enkelt elev og klassen som helhed, og hermed vil den faglige fordybelse i undervisningen også blive styrket.

Louise Klinge forsvarede sin ph.d. på KUA fredag den 11. marts 2016.



--- nyt fra Laura----