Genveje


Velkommen til mere end 3.000 nye Metropol-studerendeVelkommen til mere end 3.000 nye Metropol-studerende

3.221 ansøgere er netop er blevet optaget på en af Metropols grunduddannelser.

Glade studerende bydes velkommen ved studiestart i 2016

Af Kommunikationschef Flemming Peter Schultz d. 28. juli 2017

Uddannelsessøgende over hele landet har med spænding set frem til fredag den 28. juli, hvor de fik besked om, de er kommet ind på deres drømmeuddannelse. Ca. 11.000 har i år søgt ind på en af Metropols 16 grunduddannelser, og af dem har 3.221 fået tilbud om en studieplads i det kommende studieår.

Bekræft din studieplads

Du skal mellem d. 28. juli og den 1. august 2017 sige "ja tak" eller "nej tak" til den tilbudte studieplads. Det gør du på Metropols optagelsesportal:
Bekræft din plads via optagelsesportalen


Metropols rektor, Stefan Hermann, glæder sig til at byde de mange nye studerende velkommen efter sommerferien:

"Jeg er både glad og stolt over hver eneste ansøger, der vælger at tage sin uddannelse på Metropol. Vi har en ambition om at uddanne de bedste professionsbachelorer nogensinde. Det kræver din indsats som studerende: At du lægger dig i selen for at tilegne dig viden og kundskaber og sætter dig for at blive klogere på dit fag og på den profession, du uddanner dig til", siger Stefan Hermann, og fortsætter: 

"Vi tilbyder dig vores bedste støtte, feedback, undervisning og vejledning af høj kvalitet, ordentlige rammer og meget, meget mere. Dit valg er samtidig begyndelsen på et studieliv, hvor det er mit håb, at du vil tage del i de mange fællesskaber, der er en daglig puls i Metropols virke. De studenterpolitiske fællesskaber, de studiefaglige og naturligvis ikke mindst de sociale fællesskaber er med til at skabe stærke studerende. Velkommen til Metropol!"

De mange ansøgninger betyder, at alle studiepladser på Metropol er besat - med få undtagelser.

Ledige pladser

Du kan nå det endnu. Vi har stadig ledige pladser på læreruddannelsen, laborantuddannelsen og administrationsøkonomuddannelsen.
Se oversigt over ledige uddannelser.

Tabel over optag på Metropol juli 2017
Den største uddannelse på Metropol er Sygeplejerskeuddannelsen med 926 nye studerende. Den mindste er Kristendom, kultur og kommunikation på Diakonissestiftelsen med 31 nye studerende.

Har du spørgsmål til din studieplads, kan du henvende dig hos Metropols Studieservice. Læs om åbningstiderne her