Genveje


Dialog om uddannelse, vækst og velfærdDialog om uddannelse, vækst og velfærd

Praksis og Innovationshuset på professionshøjskolen Metropol var mandag d. 25. september rammen om det årlige møde mellem Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, LO og FTF om de professions- og erhvervsrettede uddannelser.

Stefan Hermann Martin Damm Ejner holst
Formand for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, Formand for KL, Martin Damm og Næstformand for LO, Ejner K. Holst i dialog d. 25. september.

Danske Professionshøjskoler mødtes mandag den 25. september med KL, Danske Regioner, LO og FTF. Formålet med mødet var at drøfte uddannelse som forudsætning for vækst og velfærd i hele Danmark, og hvordan uddannelsesudbydere, aftagere i kommuner og regioner, og arbejdsmarkedets parter “kan noget mere sammen” til gavn for borgerne.

Bente Sorgenfrey og Andy Andresen fra FTF i Praksishuset
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey og Udviklingschef i FTF, Andy Andresen med en simulationsdukke i Praksis- og Innovationshuset.

Mødet startede med en rundvisning i Praksis- og Innovationshuset på professionshøjskolen Metropol i Sigurdsgade i København. Praksis- og Innovationshuset er et innovativt læringsmiljø med test-laboratorier og simulationsmiljøer. Her kan studerende og undervisere sammen med erhvervslivet udvikle og teste produkter, metoder og ideer baseret på nyeste viden og forskning.