Genveje


Madfællesskaberne - the movieMadfællesskaberne - the movie

Maden ligger klar på buffeten. Den er fuld af farver og smag. Pirogger, bulgursalat, friskbagt brød og langtidsstegt kød er stillet appetitligt frem, så alle kan tage. Men der er alligevel nogen, der holder sig tilbage. Dem er der nu blevet færre af. For efter et forløb med projekt Madfællesskaberne er der flere ved buffeten i kantinen på produktionsskolen PFFU. Ikke fordi menuen er ændret, men fordi rammerne omkring måltidet er.

Projektdeltagere i Projekt Madfællesskaberne september 2017
Foto: Projektgruppen bag projekt Madfællesskaberne på Metropol. Fra højre: Virág Muladi-Szabó, projektkoordinator, Charlotte Siiger, projektleder, Camilla Anthon Barthel, projektmedarbejder og studerende fra ernæring og sundhedsuddannelsen, Christian.

 
 Af Tine Julie Tikjøb

På produktionsskolen PFFU kan eleverne få lækker morgenmad, varme frokostretter og friskbrygget kaffe for kun tyve kroner om dagen. Alligevel var der en gruppe elever, som fravalgte kantinens favorable tilbud.

Det er der nu blevet gjort noget ved, efter at produktionsskoleelever og studerende fra Metropol har kørt et forløb med Madfællesskaberne, hvor de sammen fik sporet sig ind på kantinens udfordringer – og i fællesskab også løst en del af dem. Alt sammen på fire uger.

Undskyld, hvad hedder du egentlig?

For mad handler ikke kun om det, der ryger indenbords. Det handler også om det bord, man spiser maden ved; de folk, der sidder omkring bordet og den stemning, der er i rummet:

”Inden vi kom ud på skolen, forestillede vi os, at vi skulle lave langborde og fællessang, fordi vi selv er så sociale. Men vi fandt hurtigt ud af, at det SLET ikke var det, eleverne på PFFU efterspurgte,” fortæller Michelle, der som studerende på ernæring og sundhedsuddannelsen på Metropol har deltaget i projektet. Og hendes medstuderende, Diana, uddyber:

”Det overraskede mig meget, at så mange af eleverne havde ret svært ved at snakke og socialisere. Men det blev meget tydeligt, da jeg faldt i snak med to elever, der havde siddet ved siden af hinanden i et halvt år. De vidste ikke, hvad hinanden hed, for de havde aldrig rigtig snakket sammen. Dér blev det tydeligt for os, at vi skulle starte et helt andet sted end ude i køkkenet,” fortæller Diana.

Til kamp mod overvindelsen

De studerende gik derfor i krig med kantinens indretning og opbygning af rummet i stedet. Med skillevægge og kunst, der blev produceret af produktionsskolens egne elever, fik de skabt et rum, der ikke var så stor en overvindelse at træde ind i; hvor man ikke sad så tæt sammen og hvor der var væsentlig mindre larm end tidligere. Og det havde en positiv indvirkning næsten øjeblikkeligt. Både på rummet og på eleverne:

”Kantinen så mega kedelig ud førhen. Der var triste farver over det hele, men nu er der virkelig sket noget,” fortæller ’Krelle’, der er elev på PFFU, og en anden elev, Wik, stemmer i:

”Siden jeg var med i Madfællesskaberne, synes jeg, jeg har ændret mig ret meget. Efter kantinen blev ændret, er der rigtig mange, der er begyndt at komme i kantinen. Jeg spiser nu i kantinen for at socialisere og for at være sammen med mine venner. Før kunne jeg godt sidde for mig selv,” fortæller hun.

Madfællesskaberne – nu på film

En sådan succes bør selvfølgelig både fejres og dokumenteres, og sidstnævnte er også, hvad journalist og filmmager, Peter Bischoff, har begået for Madfællesskaberne. Filmen på youtube giver et 24 minutters indblik i, hvordan projekt Madfællesskaberne har været med til at påvirke både mad- og fællesskabskulturen på produktionsskolen PFFU – og hvordan processen op til har forløbet har været.

Fejringen kom i samme ombæring, da projekt Madfællesskaberne afholdt reception og forpremiere på Peter Bischoffs film med kanapeer, lakridspopcorn og et fyldt auditorium på Campus Sigurdsgade på Metropol.

Her deltog også projektkonsulent fra Nordea-fonden, Anita Sørensen. Nordea-fonden er med til at finansiere madfællesskaberne, og Anita Sørensens begejstring for både film og projekt var ikke til at tage fejl af:

”Når jeg ser filmen, bliver jeg virkelig stolt på alles vegne. Det er helt fantastisk at se alt det, der står i projektbeskrivelsen blive til virkelighed. Når Nordea-fonden støtter gode liv. er det her jo et rigtig godt eksempel på, hvad det kan betyde: at inddrage eleverne i forandringsprocesser og mere samarbejde mellem aktører. Madfællesskaberne er med til at skabe forudsætningerne for, at vi på samfundsplan kan skabe nogle bedre liv. Det er jer i projektet, der er forudsætningerne for, at det kan ske. For relationerne og fællesskaberne – det er det vigtigste”, sluttede Anita Sørensen.

Om Madfællesskaberne

Madfællesskaberne er et projekt skabt i samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol, Suhrs Højskole, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole, Netværket Af Ungdomsråd og Ungdomsbureauet.

Projektet er støttet af Nordea-fonden