Genveje


Nyt uddannelses­samarbejde skal få flere i arbejdeNyt uddannelses­samarbejde skal få flere i arbejde

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har valgt konsulentvirksomheden Mploy, Væksthusets Forskningscenter og Professionshøjskolen Metropol til at udvikle og gennemføre opkvalificeringsforløb for ledere og medarbejdere i danske kommuner.

flere skal med

 Af Stine Munk Rasmussen l Den 3. oktober 2017

Det kan være en svær vej tilbage til arbejdsmarkedet efter mange år på sidelinjen. Mere end 27.000 borgere i Danmark har været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere. På den baggrund har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering startet initiativet 'Flere skal med’ for at hjælpe langtidsledige borgere til helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet. 

Med initiativet følger tilbud om – og midler til – kompetenceløft. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har valgt konsulentvirksomheden Mploy, Væksthusets Forskningscenter og Professionshøjskolen Metropol til at udvikle og gennemføre opkvalificeringsforløb for ledere og medarbejdere i danske kommuner. Det centrale tilbud bliver suppleret med en en pulje til lokale opkvalificeringsaktiviteter. 

 

Bevar optimismen

”Det er vigtigt, at både ledere og medarbejderne i jobcentrene er rustet til opgaven, når aktivitetsparate langtidsledige skal tilbage på arbejdsmarkedet. Hvordan bevarer man optimismen og troen på, at det er muligt at matche den ledige med den helt rigtige virksomhed? Hvordan får man fremhævet borgernes kompetencer og hjulpet dem med at bygge bro til arbejdsmarkedet og til et job? Her kan vi støtte med uddannelse og opkvalificering af såvel medarbejdere som ledere,” siger Troels Mikkelsen, partner i Mploy.

Tre stærke partnere

De tre uddannelsespartnere har hver deres styrkeområde. I konsulent- og analysevirksomheden Mploy har de hands on-erfaring med beskæftigelsespolitik i praksis. Væksthusets Forskningscenter står på et fundament af forskning og feltstudier – herunder’Beskæftigelses Indikator Projektet’, hvis resultater STAR netop ønsker at implementere med dette kompetenceudviklingsinitiativ. Professionshøjskolen Metropol bidrager med pædagogisk metode samt erfaring med praksisnær kompetenceudvikling inden for beskæftigelsesområdet. Sammen skal de parter søsætte nye uddannelsesaktiviteter for medarbejdere – og ikke mindst ledere – i landets kommuner. 

Læs mere om den kommende uddannelsesindsats her 

​​​Nyt tilskud fra STAR til videreuddannelse inden for beskæftigelsesindsatsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har yderligere givet tilsagn til, at medarbejdere i jobcentre og a-kasser, der arbejder med forsikrede ledige, kan tage udvalgte moduler på Diplomuddannelsen og Akademiuddannelsen i Beskæftigelse. Styrelsen giver tilskud på 80 procent af deltagerbetalingen. Det betyder, at Metropol kan tilbyde 100 deltagere fordelt på fire moduler, at de kun skal betale 20 procent af deltagebetalingen.

De fire moduler er:
Kommunikation og samarbejde i vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen - akademiuddannelse
Kommunikation, motivation og vejledning i beskæftigelsesindsatsen - diplomuddannelse 
Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen - diplomuddannelse
Virksomhedsservice og jobformidling - akademiuddannelse

Kontakt Ole Mølholm Jensen


--- nyt fra Laura----