Genveje


Rollen som ’dygtig elev’ kan være udsatRollen som ’dygtig elev’ kan være udsat

At blive opfattet som klassens dygtige elev kan få negative konsekvenser, der går ud over både indlæringsmuligheder og forholdet til kammeraterne. Er du skoleleder, lærer eller pædagog, har du ansvar for at være opmærksom på disse dynamikker. Men hvordan? Få inspiration her.

 

At være klassens dygtige elev klinger positivt i flestes ører. Men nu viser en ny ph.d.-afhandling af Ulla Lundqvist, lektor på Metropol, at medaljen også kan have en bagside. For at være en dygtig elev handler ikke kun om faglig præstation, men er også en rolle, der risikerer at medføre reducerede læringsmuligheder og social sårbarhed.

Dygtig-rollen

I skolen har man nogle institutionelle forestillinger om, hvad det vil sige at være ’dygtig’, og hvordan ’dygtige’ elever typisk opfører sig. For eksempel forbinder man typisk afdæmpet adfærd, det at tilpasse sig lærernes dagsorden og besvare deres spørgsmål, som forventet med dygtig elev-rollen. Sådan nogle forestillinger er, over tid, med til at forme relationerne mellem lærer og elever. Ulla Lundqvists afhandling fokuserer på to cases; ’den ordentlige dreng’ og ’den forstyrrende pige’, hvor rollen som dygtig elev udvikler sig og får negative konsekvenser.

’Den ordentlige dreng’

Drengen, der er føjelig og hjælper lærerne med at drive undervisningen frem ved at gætte svarene på deres spørgsmål ud fra samtalens sammenhæng, går fra at blive set som ’dygtig’ til at være lærernes favorit. På den måde lærer drengen sandsynligvis mindre, end han ville have gjort, hvis han havde fået støtte til at identificere svarene selv. Drengens favoritrolle vækker de andre elevers irritation, og gør ham socialt sårbar i elevgruppen. 

’Den forstyrrende pige’

Pigen, der er ivrig efter at vise, hvad hun kan ender med at blive mødt med irritation af lærerne, fordi hun kommer til at fylde i undervisningen på en måde, som lærerne opfatter som forstyrrende. Lærerne ender med at ignorere pigens forsøg på at bidrage til undervisningen, og hun får derfor meget lidt taletid. Pigen lærer derfor sandsynligvis mindre, end hun ville have gjort, hvis hun havde haft mulighed for at deltage mere i undervisningen. 

Refleksion

Lærerne i studiet gør naturligvis ikke dette med overlæg. Men det kan være en vanskelig opgave både at facilitere elevernes læring, gennemføre undervisningen inden for givne tidsrum og samtidigt få øje på, hvordan eleverne får sociale roller. Studiet inspirerer lærere, skolepædagoger og andre, der arbejder med skole til at skabe bedre deltagelsesmuligheder for elever ved at reflektere over, hvilken social adfærd man forbinder med det at være dygtig.

Vær opmærksom på

Måske har du selv en ’ordentlig dreng’ eller en ’forstyrrende pige’ i din klasse? Prøv at reflektere over følgende spørgsmål:

  • Hvad forstår jeg ved det at være en ’dygtig elev’, hvilken adfærd og handlinger forbinder jeg med det at være dygtig og hvorfor?
  • Hvordan influerer min forståelse af det at være dygtig den måde, jeg taler med eleverne på? 
  • Hvilke sociale roller har eleverne i min klasse og hvorfor?
  • Hvilke konsekvenser kan elevernes roller have for deres deltagelsesmuligheder i undervisningen, hvem får for eksempel taletid og hvorfor? 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Ulla Lundqvist, som er lektor, ph.d. i Lærerfaglig Efter- og Videreuddannelse på Professionshøjskolen Metropol. E-mail ullu@phmetropol.dk. Direkte 51632488

Studiet er forankret i antropologisk teori om deltagelse og social identifikation. Metodisk trækker studiet på tre års sproglig etnografi på mellemtrinnet (4.-6. klasse) i en københavnsk folkeskole