Genveje


Når professionelle samarbejder og glade børn opstår Når professionelle samarbejder og glade børn opstår

Skolereformen i 2014 krævede et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det er nyt og udfordrende at skabe samarbejde mellem skole og klub, men når det virker, kan det føre til nye måder at inkludere børn og unge på kanten af skolen, viser ny undersøgelse.

Glade børn i sorthvid
Glade børn i skolen kan godt være resultatet af et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, viser ny undersøgelse. 

Af Anne Trap-Lind | den 7. december 2017

Med nye lange skoledage og et krav om understøttende undervisning i forbindelse med skolereformen i 2014 skulle professionerne tænkes sammen. Skolelærere og fritidspædagoger skulle til at mødes og finde ud af, hvordan skolen kan ændre sig ved, at klubbens tilbud og pædagogers kompetencer indtænkes i den lange skoledag.  

Det er to hidtil adskilte verdener, der mødes, hvor de professionelle i hhv. skole og klub arbejder på grundlag af ret forskellige professionskulturer og oplever børnene ret forskelligt. Men når lærere og pædagoger begynder at lære af hinanden og samarbejde om nye aktiviteter for børnene, kan det virkelig gøre en forskel for især børn på kanten af skolen – de kan få lysten til at gå i skole tilbage, viser en ny undersøgelse  

Undersøgelsen, der er et samarbejde mellem VIA og Metropol, hedder 'Samskabende pædagogik – mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten'.  

Fra klovn til kaptajn 

Projektgruppen bag undersøgelsen har set på, hvordan lærere på mellemtrinnet og pædagoger fra de fire fritidsklubber i skoledistriktet i projekt samskabende pædagogik har eksperimenteret med udvikling af en ny og bedre indsats for de 11-14-årige. Processerne projektet viste, at når lærere og pædagoger får til opgave at samarbejde om at udvikle tiltag sammen for særlige målgrupper, så er det udfordrende  -  men også meget kvalificerende for indsatsen. 

Og hvad er det så, denne samskabende pædagogik kan, når det lykkes? Andy Højholdten af undersøgelsens bagmænd og lektor på Institut for Skole og Læring på Metropol, giver et eksempel fra et møde undervejs i undersøgelsen, hvor to lærere og en pædagog drøfter udfordringerne med at involvere en specifik dreng i børnegruppen:  

- Problemet, som lærerne oplever, er, at drengen opfører sig som en klovn og virker direkte doven i  undervisningenEfter en dialog med pædagogen, som ser en helt anden dreng i klubben, åbner blikket sig for, at drengen nok i virkeligheden spiller klovn, fordi han føler sig underlegen i forhold til de andre. Lærerne og pædagogerne beslutter nu sammen at arbejde målrettet i både klub og skole , at drengen får en anden rolle i det sociale fællesskab. Han får ansvar og han får fornyet selvtillid med pædagogen og lærerens fælles indsats. Det var mægtig interessant og betydningsfuld, fortæller Andy Højholdt. 

Han understreger, at sådanne processer dog kræver, at de professionelle tør være uenige og bruge det forskellige syn på barnet som en kilde til læring og udvikling af nye tiltag. 

Tid til samarbejde 

På baggrund af undersøgelsens resultater har underviserne bag formuleret seks anbefalinger til de professionelle. Den første anbefaling lyder:   

  •  At der er fokus på børns deltagelse i både skole og klub. Undersøgelsen har vist, at børn, som har det svært i skolen, kan få fornyet mod og lyst på deltagelse, hvis de knyttes til klubbens fællesskaber. Det kan fx understøttes ved, at lærere tager klassen med i klubben i skoletiden, eller at klubpædagogen søger at løse udfordringer i skolen med brug af fritidspædagogiske redskaber.  

 
​Læs hele rapporten Samskabende pædagogik – mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten og de andre fem anbefalinger, som står i konklusionen

Et overordnet budskab er både fra de deltagende lærere og pædagoger og fra undersøgelsesteamet, at det er vigtigt at igangsætte en egentlig professionalisering af relationen mellem de to professioner, for at samarbejdet kan lykkes. Det betyder på godt dansk: Der skal afsættes tid til den slags, og der skal engagement til: 

- Ingen er nok i tvivl om, at relationen mellem mennesker er vigtig for gode udviklende samarbejderVores undersøgelse viser imidlertid også klart, at det er vigtigt at arbejde professionelt med etablering af samarbejdsrelationerne. Man kan ikke lade det være op til de enkelte professionelles lyst og personlige kemi at afgøre, hvorvidt samarbejdet skal etableres. Børn og unge på kanten af skolen og fritidstilbuddene har behov for, at samarbejdet bliver godt, og det kræver tid, ledelse og organisering. Og ja: At de professionelle kan og vil samarbejde," siger Andy Højholdt. 

Undersøgelsen Samskabende pædagogik - mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten er gennemført af Lars Arndal, lektor, Institut for skole og læring, Professionshøjskolen Metropol / Britt Blaabjerg-Hansen, lektor, Institut for skole og læring, Professionshøjskolen Metropol / Andy Højholdt, lektor, Institut for skole og læring, Professionshøjskolen Metropol / Rikke Møller Johannesen, lektor, VIA University College / Susanne Lykke Stein, lektor, VIA University College / og så har docent, ph.d. Birgitte Lund Nielsen, VIA University College deltaget som forskningssparringspartner og rådgiver

Vil du vide mere om undersøgelsen, kontakt:

Andy Højholdt, lektor på Institut for Skole og Læring, Metropol, og medforfatter af undersøgelsen 
andh@phmetropol.dk / 5163269