Genveje


Innovation øger elevernes deltagelsesmulighederInnovation øger elevernes deltagelsesmuligheder

Folkeskolen skal ruste eleverne til det 21. århundrede, og i dag er det et krav, at alle elever skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer. Ny forskning fra Metropol viser, hvordan innovationsdidaktik kan styrke inkluderende læringsmiljøer.

Skaterdreng stort format  
​Foto: Colourbox

Af Bolette Kremmer Hansen, lektor ved Institut for Skole og Læring og Stine Rahr Bruzelius, lektor ved Institut for Pædagogisk EVU | den 25. januar 2018

’Innovation og entreprenørskab’ blev med Skolereformen 2014 indskrevet som et tværgående tema, der skal indgå i alle fag og på alle trin i skolen. Formålet er både funktionelt og pædagogisk. Dels skal eleverne motiveres til at indgå i samfundet som iværksættere og innovative medarbejdere. Derudover skal det højne deres læring og trivsel i skolen på en måde, som giver dem forudsætninger for at virke som aktive medborgere i en foranderlig og kompleks verden.

Ny dansk forskning

Der er allerede en del koncepter og litteratur, som undervisere kan tage udgangspunkt i, når de planlægger undervisning, der skal udvikle innovationskompetence.  Det er dog endnu ikke i en dansk folkeskolekontekst undersøgt, hvad eleverne selv oplever påvirker deres deltagelse i denne type undervisning, ligesom det heller ikke har været undersøgt, hvad der skaber betydning for elevernes deltagelse og hvorfor. 

Det har forskere fra Metropol nu undersøgt. Målet med forskningen er at bidrage med viden om, hvordan innovationsdidaktiske greb skaber muligheder for elevernes faglige og sociale deltagelse i undervisningen.

Læs mere om BOOST-projektet

Følgeforskningen er gennemført i forbindelse med skoleudviklingsprojektet ’BOOST – Innovativ skole i Helsingør’.  Læs mere om BOOST-projektet.  

Autenticitet og værdiskabelse 

Undersøgelsen peger på, at værdiskabelse og autenticitet har stor betydning for elevernes deltagelse i de innovative forløb. 
Eleverne oplever, at forløbene er autentiske og meningsfulde, når de kan anvende deres faglige kompetencer til at skabe værdi for nogle andre end dem selv. Idet de anvender deres faglige kompetencer i forløb, hvor de skaber en løsning for en bruger, som fx når indskolingseleverne skaber matematikspil til de yngre elever eller udskolingseleverne skriver artikler til lokalavisen, så bliver læreprocessen konkret og produktiv, og elevernes deltagelsesmuligheder styrkes.
Eleverne motiveres også af undervisning, der reelt skaber forandring. For dem er en præsentation af løsninger på plancher i klassen lig med den sædvanlige undervisning, hvor de har fokus på at præstere og reproducere viden korrekt. Som modsætning oplever eleverne, at udvikling og fremstilling af konkrete løsninger giver dem flere deltagelsesmuligheder, fordi de skal skabe noget (for nogen) og ikke blot lytte og læse sig til viden.
I innovationsdidaktikken skal undervisere og elever balancere flere mål, da der både arbejdes efter mål for den innovative proces og læringsmål for eleverne. Her anbefaler forskerne, at lærerne i samarbejde med eleverne tydeliggør læringsmålene og kriterier, som deres løsninger skal vurderes ud fra. På den måde kommer de sædvanlige faglige vurderingskriterier ikke til at overskygge innovationskompetencemål, som samarbejde og at turde eksperimentere og undersøge.

Alt skal ikke vendes på hovedet 

En anden pointe fra undersøgelsen er et opgør med forestillingen om, at innovation handler om at revolutionere sin undervisning, eller at alt skal vendes på hovedet. Det er en mulighed, men at vende alting på hovedet er ikke i sig selv lig med innovation. Undervisningen understøtter bedst elevernes deltagelsesmuligheder, når underviseren enten inddrager faglig viden, eleverne allerede har i de innovative processer, eller tilrettelægger undervisningen, så eleverne får mulighed for at tilegne sig faglige kompetencer gennem innovative processer, de allerede kender. 

Læs rapport om projektet

Læs hele rapporten ’Innovation i skolen – didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder’ og få flere eksempler og anbefalinger til at styrke arbejdet med innovation i skolen.

 

Vil du vide mere om undersøgelsen, så kontakt forskerne: Bolette Kremmer Hansen, lektor ved Institut for Skole og Læring, blha@phmetropol.dk/ 5163 2673 og Stine Bruzelius, lektor ved Lærerfaglig efter- og videreuddannelse, srbr@phmetropol.dk/ 2429 6503

Læs mere om hvordan Metropol kan understøtte jeres arbejde med innovation og entreprenørskab i folkeskolen