Genveje


1.1 mio. kr. til supervisionsprojekt skal gøre god undervisning bedre1.1 mio. kr. til supervisionsprojekt skal gøre god undervisning bedre

TrygFonden støtter Professionshøjskolen Metropol med 1.1 mio. kroner til forberedelse af et projekt, der skal undersøge effekten af videosupervision i arbejdet med at udvikle læreres undervisningskompetencer.


Foto: Colourbox 

Af Anne Trap-Lind | den 19. februar 2018

Politikerne har et mål om, at 80 procent af eleverne i folkeskolen skal være gode til at læse og regne. Det mål er langt fra opfyldt, mener folkene bag et nyt pilotprojekt. Her vil de  undersøge, hvordan lærere kan blive bedre til at lære fra sig gennem metoder med videounderstøttet supervision. Pilotprojektet hedder SeSam og er blevet muligt med 1,1 mio. kr. i støtte fra TrygFonden.

SeSam står for ”se sammen”, ”se det samme” eller “indse sammen”- dvs. hvordan observatører på baggrund af videofilmede undervisningssituationer bedst kan give en konstruktiv feedback - supervision - til lærerne, som de virkelig kan blive bedre af. 

Målet med videounderstøttet supervision er, at læreren i samarbejde med en partner (SeSam-partneren) bliver mere opmærksom på, hvad eleverne lærer, og hvad der virker godt og mindre godt i undervisningen. Dermed kan undervisningen justeres til glæde for elevernes læring og lærerens arbejde.

LÆS mere om Videosupervision - pilotstudie af interventionerne SeSam-LS og SeSam-CLASS

Men hvorfor er videounderstøttet supervision en særlig spændende metode?
”Det er der flere gode grunde til. Det giver mulighed for at fastholde, og efterfølgende se på, hvad der sker i ens egen undervisning. Alene det kan man blive meget klogere af. Man kan også vise videoen til andre, som så i bedste fald kan hjælpe med at løse en eventuel undervisningsmæssig udfordring. Video løser et praktisk problem med at have en sparringspartner fysisk til stede i undervisningen. Det er også spændende, fordi man mange andre steder i verden har gode erfaringer med, at læreren på den måde står mindre alene med sin undervisning”, siger Klaus Rasmussen, projektleder, underviser og ph.d., Institut for Skole og Læring.

I SeSam-pilotprojektet har man valgt at sætte fokus på matematikundervisningen:
”Det er mest af omfangsmæssige grunde, at vi har valgt at undervise metoden i forhold til matematikundervisning. Dette her er kun et pilotprojekt, som forbereder grunden for selve undersøgelsen. Skulle vi få mulighed for at lave selve undersøgelsen vil andre fag, såsom dansk, også skulle inddrages.”, siger Klaus Rasmussen

I øst eller vest

I andre skolesystemer i verden er supervision en integreret del af lærernes arbejde. Således er Sesam-projektet inspireret af både USA og Japan. Pilotprojektets fulde titel er SeSam-LS og SeSam-CLASS, hvor SeSam-LS bygger på observation struktureret efter det japanske lektionsstudie-format (LS), og SeSam-CLASS bygger på observation struktureret efter det amerikanske Classroom Assessment Scoring System (CLASS).

Supervision som metode til at udvikle læreres undervisningskompetencer er ikke ukendt i Danmark. Indtil videre har der dog manglet en fælles forståelse på tværs af indsatser med supervison. Derfor har udkommet af den enkelte supervision været helt afhængig af den enkelte supervisor.   

Når vi i Danmark ikke bruger supervision systematisk rejser det spørgsmålet om, hvad vi skal vælge at lade os inspirere af: Den vestlige eller den østlige tilgang? Målet med SeSam-projektet er at finde nogle svar på, hvad der fungerer bedst i Danmark.

”Det er meningen, at det skal være et såkaldt ’randomiseret kontrolleret forsøg’, som de fleste måske bedst kender fra forskningen i lægemidler. Dvs. at der skal være forskellige lærere, der afprøver de forskellige metoder, og så ”måles” deres elevers læring før og efter. Denne måde at gøre det på anses som ’guldstandarden,’ og det kræver, at mange lærere deltager, og at vi er meget omhyggelige med det specifikke undersøgelsesdesign.”, siger Klaus Rasmussen, projektleder, underviser og ph.d., Institut for Skole og Læring.

Dygtige elever

SeSam-projektet bliver gennemført sammen med TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet og VIVE, men folkene bag SeSam ser en pointe i at forankre supervisionen ved professionshøjskolerne. Ved at opbygge et korps af supervisorer i samarbejde med læreruddannelsen, der regelmæssigt superviserer på mange forskellige skoler, kan der sikres en større erfaringsopsamling og ekspertise.

På den lange bane er målet med den viden, der kommer ud af SeSam at hjælpe dygtige og reflekterede lærere til at skabe endnu dygtigere elever.

Kontakt

Klaus Rasmussen, lektor, ph.d.