Genveje


PrivatlivspolitikPrivatlivspolitik

På denne side kan du læse om vores privatlivspolitik, og om hvordan vi anvender brugerdata for at give vores studerende de bedst mulige uddannelser og forløb.

Brug af data på Metropols hjemmeside og sikker e-post

  • Anonymitet
    Brugen af Professionshøjskolens hjemmeside er fuldstændig anonym. Professionshøjskolen Metropol registrerer ingen data, der kan bruges til at identificere dig, medmindre du:

    • bestiller materiale
    • eller på anden måde selv identificerer dig via vores tjenester

    Ingen data om brugerne af hjemmesiden videregives eller sælges til tredjepart.

  • E-post

    Alle henvendelser til Professionshøjskolen Metropol, der foregår via e-post eller kontaktformularerne på hjemmesiden, behandles efter gældende forskrifter.

  • Statistik
    Professionshøjskolen Metropol laver statistik om brug af hjemmesiden med henblik på at forbedre og videreudvikle tilbud, services og ydelser. 

    Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, fx til at se hvilke sider og browsere vores brugere anvender mest, og henviser ikke til en enkelt brugers adfærd. Data videregives eller sælges ikke til tredjepart.

    For at få den mest præcise statistik benyttes cookies.

  • Cookies
    Professionshøjskolen Metropols hjemmeside benytter cookies til at understøtte funktionalitet, men ikke til at indsamle personlige data om brugerne og deres adfærd.

    Cookies er en lille tekstbesked, der typisk bliver lagt på din computer, når du bruger en internettjeneste. En cookie kan også lægges midlertidigt på din computer i forbindelse med en aktivitet på en tjeneste for så at blive slettet igen, når du forlader tjenesten.

    Du kan læse mere om vores måde at bruge cookies på.

Statistik og brug af data til målrettede tilbud

  • Oplysninger, som vi indsamler
    På Professionshøjskolen Metropol indsamler vi en række oplysninger, som har til formål at forbedre vores uddannelser, tjenester og tilbud til studerende samt sikre dokumentation for vores studerendes uddannelsesforløb.

    • Stamoplysninger om de studerende (fx alder, køn, antal dage fra studiestart til første beståede eksamen, udvikling i karakterer) 

    • Oplysninger om de studerendes brug af digitale tjenester ( fx IntraPol - antal indlogninger i en given periode, brug af lektionsplan, brug af fildeling) 

    • Evalueringsdata (fx studentertilfredshedsundersøgelse eller semesterevalueringer)

    • Spørgeskemaundersøgelser (fx studiestartsundersøgelse)

  • Hvordan vi anvender de oplysninger, vi indsamler

    Vi anvender de oplysninger, som vi indsamler fra vores it-systemer, til at levere, vedligeholde og forbedre uddannelserne samt beskytte vores brugere. 


    Mere specifikt benytter vi data til nedenstående formål.

    • Dokumentation af den enkeltes uddannelse - så vi særligt kan opfylde vores lovmæssige forpligtigelse, om at kunne udskrive eksamensbeviser i op til 30 år efter endt uddannelse.

    • Studiestatistik på aggregeret niveau - fx måling af frafald på 1. studieår, analyser af brugen af IntraPol, studiestartsundersøgelser og sammenfatninger af studerendes evalueringer.

    • Målrettede tilbud til studerende – fx sender vi tilbud til studerende, som vi ud fra data (stamdata og IntraPol-logdata) kan se har en forøget risiko for at frafalde uddannelsen. Tilbuddene skal alene bidrage til at sikre, at studerende får de rette tilbud på det rette tidspunkt. Tilbuddene er frivillige; som studerende kan man takke nej til dem, uden at det påvirker det videre uddannelsesforløb. Data som ligger til grund for de målrettede tilbud, fx frafaldsforebyggende interventioner, vil ikke indgå i studieadministrativ sagsbehandling. 
  • Beskyttelse af personfølsomme oplysninger

    Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab. Ligeledes at oplysningerne ikke misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. 

    Oplysningerne opbevares i det tidsrum, det er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Side under udarbejdelse

Denne side er en del af Professionshøjskolen Metropols forberedelse til den nye persondataforordning, som træder i kraft d. 25. maj 2018. Denne side vil derfor løbende blive opdateret og udbygget frem til denne dato.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til hjemmesiden eller vores privatlivspolitik kan du skrive til kommunikation@phmetropol.dk