Genveje


Eva: Mod på palliativ fysioterapiEva: Mod på palliativ fysioterapi

Trods 22 års erfaring havde Eva Bork Andersen aldrig arbejdet med døende, før hun fik nyt job. Et diplom-modul gjorde det nemmere for hende at tale om livets punktum.

”Jeg tror, det bliver min sidste jul,” sagde en kvinde med den uhelbredelige sygdom ALS, som fysioterapeut Eva Bork Andersen for nylig mødte i sit job.

Var spørgsmålet blevet stillet for nogle måneder siden, havde svaret været undvigende, men diplommodulet i ’Palliation med fokus på mellemmenneskelige aspekter’ har lært Eva at turde noget andet.

”Det har ætset sig fast i min bevidsthed, at jeg ikke må bagatellisere problemet. Jeg skal være nærværende og turde se situationen i øjnene sammen med den døende. Det er en anden form for fysioterapi end dent, hvor man typisk arbejder hen imod et mål og hjælper personen til at få det bedre funktionsniveau.”

To spørgsmål giver ro

Da Eva begyndte i et nyt job som fysioterapeut i Ringsted Kommune i sommeren 2014, havde hun trods 22 års erhvervserfaring aldrig arbejdet med døende og uhelbredeligt syge. Hun var derfor usikker på, hvordan hun skulle løfte opgaven, nu hvor den sjællandske kommune har indført et tilbud om palliation.

”Det var helt nyt for mig, og jeg opdagede hurtigt, at det kræver en ganske anden tilgang, end jeg er vant til. Jeg var egentlig berøringsangst, hvis borgeren kom lidt for tæt på, at de jo altså er døende, og jeg prøvede måske at få deres situation til at se bedre ud, end den er.”

Det er særligt undervisningen af en erfaren hospice-sygeplejerske, der har ændret Evas tilgang.

”Hun fortalte, at hun ofte tyer til to spørgsmål, når hun møder en døende: Hvad vil du gerne nå og hvad er du bange for? Det tør jeg godt sige nu, og jeg har lært, at jeg ikke behøver have et svar på det, de ønsker sig.”

Fra mål til omsorg

Som fysioterapeut møder man typisk mennesker, der skal genoptrænes på grund af skader, operationer eller sygdom.

”Vi er vant til at spørge ind til et mål, og hvad man vil opnå med genoptræningen. Vi har en mere analyserende tilgang og søger efter at definere en positiv udvikling. Det kan du ikke i palliationen. Det handler om lindring, livskvalitet og omsorg med fokus på nærvær.”

Eva har derfor fået stort udbytte af at videreuddanne sig sammen med sygeplejersker.

”Den omsorgsteori, som sygeplejersker har, har jeg aldrig hørt om før. Det var en ny tankegang, der i den grad har åbnet mine øjne. Så jeg kan kun anbefale, at terapeuter også deltager i den form for uddannelse, og det ville have løftet mit udbytte endnu mere, hvis jeg havde haft nogle fagfæller at sparre med undervejs.”

Foreløbig er det primært kvinden med ALS-sygdom, der nyder godt af Evas nye indsigt.

”Jeg har fået en større pallette af faglighed, så jeg både kan lindre hendes smerter ved hjælp af fysioterapeutiske tilgange, men også kan tale med hende om for eksempel hospice, og hvad hun gerne vil i den sidste del af livet.”