Genveje


StudiemiljøStudiemiljø

Administrationsøkonom har til huse på Tagensvej 86 sammen med administrationsbacheloruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

Al vores undervisning foregår på Tagensvej 86 på Nørrebro. På campus er der altid liv og masser af studerende fra de forskellige uddannelser. Det betyder at der også er mulighed for at lære andre professioner at kende og snuse lidt til hvad de andre uddannelser indeholder. 

Fælles studieaktiviteter og studenterhus

Som studerende på administrationsøkonomuddannelsen har du rig mulighed for at være aktiv i de fælles studieaktiviteter på Campus Nørrebro, som er et større campusområde. 

I det fælles bibliotek med tilhørende studiepladser og læsesal har du adgang til studierelevant litteratur og mulighed for at arbejde ved pc'er. Her kan du få hjælp til litteratursøgning, og på bibliotekets hjemmeside er der adgang til en lang række elektroniske tidsskrifter, databaser og linksamlinger.

Ud over biblioteket er der på campus en række fælles studieområder, hvor der er mulighed for at arbejde i grupper, søge litteratur via trådløst netværk, skrive opgaver, og i det hele taget inspireres til fagligt og socialt samvær. Der er også en fælles kantine med udendørs terrasse.

De studerende på Campus Nørrebro har desuden deres eget studenterhus, hvor de studerendes forening Studenterhuset Metropol arrangerer bl.a. fredagsbar, fester, koncerter, foredrag og andre sociale arrangementer. Her er der mulighed for at møde studerende fra de andre uddannelser på Campus.

De sociale aktiviteter arrangeres ofte fælles med de studerende, der læser administrationsbachelor.

Studerende for en dag

Vil du snuse til livet som studerende på administrationsøkonom? Så bliv studerende for en dag.

Skriv til os i studievejledningen på studievejledning@phmetropol.dk, så kontakter vi dig.