Genveje


Forskning og udviklingForskning og udvikling

Bioanalytikerfaget er i rivende udvikling. Der kommer hele tiden nye undersøgelser og teknikker til. Bioanalytikere bliver uddannet til denne virkelighed.

Metropol har en ambition om at have flere undervisere, der forsker. På bioanalytikeruddannelsen sker det gennem forskningsmiljøet Laboratoriemedicinsk teknologi - Diagnostik og kvalitet

Forskningsmiljøet fokuserer på den nøgleposition, bioanalytikeren har i patienters sygdomsudredning. Miljøet skal medvirke til, at bioanalytikerprofessionen i endnu højere grad end nu er med at at øge kvaliteten og effektiviteten. 

Forskningsbaseret undervisning

På uddannelsen anvendes lærebøger, der alle er baseret på forskning. På nogle fag anvender vi engelsk- og dansksprogede lærebøger, og til andre har vi udarbejdet kompendier om både de basale laboratorieteknikker og om de nyeste teknikker.

Der bliver også anvendt originale forskningsartikler i undervisningen. Det er både for at få den nyeste viden med, og for at du  bliver god til at tilegne sig den nyeste forskningsviden. Desuden har mange af underviserne en forskningsbaggrund.

Bachelorprojekter er med til at udvikle professionen

Alle bachelorprojekterne tager udgangspunkt i en reel problemstilling fra praksis. Resultaterne fra bachelorprojekterne er ofte med til at afgøre, om man kan indføre en ny metode på laboratoriet, eller om man skal ændre nogle procedurer. Nogle bachelorstuderende er også med til at udvikle helt nye metoder.

Forskningsbioanalytiker

Mange bioanalytikere arbejder med forskning og udvikling som en del af deres job. Men der er også nogle, der vælger at blive ansat som forskningsbioanalytikere på hospitalerne eller universiteterne. Mange af de bioanalytikere, der er ansat i medicinalindustrien, arbejder også med forskning eller udvikling.

Forskning og udvikling der er relevant for bioanalytikere

Der udgives en lang række faglige artikler om forskningsresultater og udvikling inden for bioanalytikerprofessionen. De fleste er højt specialiserede artikler, der publiceres i internationale anerkendte fagtidsskrifter.

Danske bioanalytikeres fagforening dBio udgiver fagbladet dBio, hvor der er en række faglige artikler på dansk, der kan give et godt indtryk af de mange forskellige facetter af  bioanalytikerprofessionen og dens udvikling.

Tilfredse studerende

De studerende giver høj score ved Tilfredshedsundersøgelsen 2012 til:

  • "Jeg har indtryk af, at undervisningen er baseret på den nyeste viden inden for min uddannelsesretning"
  • "Undervisningen har et højt fagligt niveau"