Genveje



Fotos: Tak til Rigshospitalet - Klinik for Klinisk Fysiologi/ Nuklearmedicin og PET

Klinisk fysiologi og nuklearmedicinKlinisk fysiologi og nuklearmedicin

Her er du tæt på patienterne

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et lægevidenskabeligt speciale, der bygger på to fagområder, klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Ved klinisk fysiologiske undersøgelser som f.eks. måling af blodtryk, EKG og lungefunktion, anvender bioanalytikeren en række forskellige undersøgelsesmetoder. 
Ved nuklearmedicinske undersøgelser injiceres et radioaktiv lægemiddel i patienten. Disse lægemidler fremstilles af en bioanalytiker. Efterfølgende placeres patienten i f.eks. et gammakamera eller en PET/CT skanner. Undersøgelserne udføres og billederne behandles digitalt.  Undersøgelserne anvendes til diagnostik, funktions- og behandlingsvurdering af sygdomsramte organer og organsystemer. Patienterne er ofte på afdelingen i flere timer.

På nogle nuklearmedicinske afdelinger bruges radioaktive lægemidler også til behandling af patienter, hvilket kan være patienter med forhøjet hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen eller patienter med kræft.

På de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger udføres undersøgelse og behandling i tæt samarbejde med andre sundhedsfaglige professioner som f.eks. sygeplejersker og læger.