Genveje


Job og karriereJob og karriere

Der er mange muligheder, når du står med eksamensbeviset i hånden.

Masser af muligheder

Vil du arbejde med unge eller ældre, akut behandling eller længere rehabiliteringsforløb, have privat praksis eller arbejde i det kommunale system? Mød fire nyuddannede ergoterapeuter, der er gået i vidt forskellige karriereretninger.

Arbejdsløsheden blandt ergoterapeuter er lav. De seneste tal viser, at der p.t. er 2,62 % ledighed blandt ergoterapeuter, og at 93 % er i job inden for et år efter endt uddannelse.  

Videreuddannelse

Der er stor udvikling i ergoterapifaget, og der er derfor også en forventning om, at ergoterapeuter dygtiggør sig og tilegner sig ny viden, efter studiet er overstået. Når du først er ergoterapeut, har du en række muligheder for at videreuddanne dig. På Metropol er det muligt at videreuddanne sig i forskellige sundhedsfaglige efter- og videreuddannelser på diplomniveau. Læs mere omMetropols efter- og videreuddannelser

Du kan også tage en masteruddannelse på et af universiteterne i Danmark, eller du kan tage en international masteruddannelse i f.eks. Sverige eller England. Derudover har du mulighed for at tage kortere kurser på mange forskellige niveauer og med forskelligt fagligt fokus. 

Løn og organisering

Der er flere fordele ved at være medlem af Ergoterapeutforeningen som studerende. Du får blandt andet medlemsbladet Ergoterapeuten, du er gratis forsikret i din kliniske undervisning, og du kan benytte dig af forskellige rabatordninger. Besøg foreningens hjemmeside.

Beskæftigelse

Der er gode muligheder for at få job som nyuddannet ergoterapeut. Genoptræning, sagsbehandling, psykiatri og undervisning er blot nogle af de områder ergoterapeuter arbejder inden for.

Vejen til drømmejobbet

Find inspiration til din jobsøgning på Ergoterapeutforeningens hjemmeside.