Genveje


Studerende for en dagStuderende for en dag

Er du i tvivl om Ergoterapeutuddannelsen er noget for dig, kan du blive studerende for en dag.

Det er altid en god ide at snuse til fremtiden ved at være med på uddannelsen en hel dag. Som studerende for en dag får du mulighed for at følge undervisningen, tale med studerende og undervisere samt mærke stemningen på uddannelsen og uddannelsesstedet.

Dagen vil give dig et meget større indblik i livet som ergoterapeutstuderende på Københavns Professionshøjskole, end du kan få ved at læse en brochure, gå på nettet eller høre om det fra andre.

Hvis du er interesseret i at blive studerende for en dag, skal du kontakte studievejlederne for ergoterapeutuddannelsen, Eva Bruselius eller Hanne Franklin, og så formidler de ønsket videre til studenterstudievejlederen på uddannelsen, som efterfølgende vil kontakte dig. 

Studenterstudievejlederen planlægger dagen, så du får det bedst mulige indblik i undervisningen på skolen.
Du vil komme til at gå med én studerende fra 1. eller 2. semester. Der vil være mulighed for evaluering efter undervisningen med studenterstudievejlederen. Det er ikke muligt at komme på besøg i klinikken.

Dette har tidligere besøgende for studerende for en dag sagt:

“Det har været en rigtig spændende dag, og jeg er rigtigt træt nu!”

“Jeg blev lidt overvældet af fysiologiundervisningen, men jeg vil stadig søge ind på uddannelsen til sommer“

Kontakt

Eva Bruselius
evbr@phmetropol.dk

Hanne Franklin
hnje@phmetropol.dk