Genveje



LaborantLaborant

Verden skal analyseres - og der står laboranter bag.

Laborantuddannelsen på Metropol gør dig i stand til at arbejde med forskellige analysemetoder i laboratoriet. Når du drikker et glas mælk, spiser en yoghurt, tænder for din computer, bruger sololie eller maler en væg - så bruger du produkter, som på et eller andet tidspunkt er undersøgt af en laborant. Mange af de områder, laboranten beskæftiger sig med, står højt på dagsordenen både i medierne og hos offentligheden. Tænk bare på salmonella, DNA-analyser og genteknologi.

Hvis du skal starte på uddannelsen, kan du allerede nu læse lidt om din studiestart.​

Oplev Metropol og kom til Åbent hus om Laborantuddannelsen d. 2. marts 2017 kl. 15-18. Det foregår på Sigurdsgade 26, 2200 København N. 

Læs mere om Oplev Metropol.

Job som laborant

Med en laborantuddannelse får du mulighed for at finde beskæftigelse i et arbejdsområde, der er i stærk udvikling med spændende og vedkommende laboratorieopgaver i såvel virksomheder som offentlige institutioner. Fælles for alle job er, at din faglige indsats ofte vil være helt afgørende for at få en løsning på et højt kvalitetsniveau.

Ved at uddanne dig til laborant, får du indblik i den fantastiske verden, der udfolder sig under mikroskopets linse. Og du vil opdage, at denne verden slet ikke er så lille endda.

Læs mere om job og karriere.

Uddannelsen

Laborantuddannelsen er en kortere videregående uddannelse, der er normeret til 2½ år.

Læs mere om uddannelsen.

Metropol garanterer feedback til de studerende

Metropol garanterer, at de studerende på alle uddannelserne fremover skal tilbydes feedback på alle større skriftlige opgaver

Campus Sigurdsgade på Instagram