Genveje


StudiecoachStudiecoach

Laborantuddannelsen har ansat studiecoach Lise Rask, som kan hjælpe dig, hvis du har problemer med at følge med på uddannelsen.

Det kan f.eks. være at følge den daglige undervisning, bestå test og eksaminer og føle glæde – eller i det mindste tilfredshed – ved din indsats.

Der er mange udfordringer ved at få passet et studie ind i din øvrige livssituation med arbejde, familie, børn, fritidsinteresser osv. Desuden har mange noget med i bagagen, når studiet starter f.eks.:

  • faglige huller fra folkeskolen/gymnasiet
  • dårlig/ikke eksisterende studieteknik
  • eksamensangst
  • psykiske sygdomme
  • perfektionisme – fortsæt selv listen!

Inge Lise RaskDisse udfordringer er at betragte som en sten i skoen, der generer hele vejen gennem din studietid. Hvis du stopper op og får stenen fjernet, så går det hele meget lettere. Lise kan hjælper dig med at få stenen ud af skoen!

Lise er uddannet coach og kan fra den vinkel hjælpe dig med at finde din egen strategi for at løse dine udfordringer.

Som coach er det Lises udgangspunkt, at det er dig, der er ekspert i dit eget liv og derfor er den eneste, der kan finde en brugbar løsning. Lises rolle som coach er at lette processen med at finde denne løsning.

Hvis problemet er faglige huller, der forhindrer at du er fagligt med på studierne, så laver Lise turboundervisning sammen med dig. Ligeledes efter test og eksaminer, du evt. ikke består.

Lise kan kontaktes på mail eller telefon for at aftale en tid.


--- nyt fra Laura----