Genveje


Marianne Bjerre Fisker MagnussenMarianne Bjerre Fisker Magnussen

Marianne går på anden årgang, er 27 år, har dansk, specialpædogogik og kristendomskundskab/religion på linje. Marianne har tidligere læst på Københavns Universitet, har holdt sabbat og bruger nu bl.a. sine kræfter på at lave musical på seminariet.

Hvorfor læse til lærer?
Jeg valgte at læse til lærer, fordi jeg kan lide at gøre en forskel for andre mennesker, og i sin essens er det dét, lærerjobbet handler om. Et er, at jeg kan give eleverne en faglig viden, som de får brug for ude i verden både fagligt og privat; noget andet er - og det er hovedårsagen til, at jeg gerne vil være lærer - at jeg kan påvirke eleverne med de værdier, jeg synes er væsentlige, for at vores samfund bliver et godt samfund for alle. Der er så megen tale om, at de unge i dag er en ego-generation, som ikke er vant til at beskæftige sig med noget eller nogen i dybden, fordi de så hurtigt zapper videre. Denne bekymring pirrer min lyst til at byde ind med nogle andre værdier – og skolen er arenaen for dette arbejde. Jeg tror, det ligger dybt i mig at ville hjælpe andre mennesker med at finde frem til netop deres udviklingsmuligheder og potentialer, og jeg ser først og fremmest læreren som en person, der hjælper eleven i sin udvikling mod at blive en hel person.

Derfor valgte jeg Læreruddannelserne Metropol
Jeg besøgte tre seminarier, og de gjorde indtryk på mig på hver deres forskellige måde. På det tidspunkt valgte jeg et andet seminarium, hvor jeg dog ikke faldt til, og to år efter søgte jeg om optagelse på Læreruddannelserne Metropol. Jeg vurderede, at her var en mellemting mellem et meget kreativt og meget fagligt stærkt miljø. I dag må jeg konkludere, at seminariet  besidder både et højt fagligt niveau og mange kreative udfoldelsesmuligheder - både for de foreninger, der er sat i gang af de studerende, og også fordi jeg med mit studiekort altid kan komme ind på seminariet og lave fagligt eller kreativt arbejde. Her er virkelig mange muligheder.

Hvordan er studiemiljøet?
Jeg synes, der er mange forskellige muligheder for at engagere sig socialt på seminariet. Jeg sidder selv i bestyrelsen for Foredragsforeningen Frederik, og jeg er med til at lave musical, som vi opført i marts 2010. Dette engagement giver mig en social og personlig tilknytning til seminariet, som betyder rigtig meget for mig som studerende. Jeg oplever at være med til at forme kulturen, og det er en spændende måde at møde nye mennesker på, når man samles om noget. Ligeledes er det personligt udfordrende og udviklende at arbejde sammen med så mange forskellige mennesker - medstuderende såvel som ansatte. Andre er aktive i forhold til at arrangere fester og fredagscaféer, og mange bidrager til kulturelle arrangementer og fællessamlinger, hvor studerende opfører musiske og lyriske indslag mv. Der er m.a.o. noget for enhver smag, synes jeg.

Det faglige miljø og særkendet ved læreruddannelsen
Det faglige niveau er højt, og det fordrer et engagement, som kræver at man investerer meget tid til forberedelse og fordybelse. Fx er det ikke ren logisk matematik at lære de psykologiske og pædagogiske teorier at kende, men det er noget, man først rigtig forstår, når man sætter sig selv i spil med teorierne. Man skal forsøge at forstå sig selv i det lærte. Dette forsøger vi at opnå i forbindelse med vores erfaringer fra praktikken. Denne kobling af teori og praksis er srligt ved læreruddannelsen og har en dannende funktion, som er helt afgørende, fordi lærerjobbet ikke kun har en faglig, men også en personlig dimension. Derfor kunne jeg godt tænke mig mere praktik i uddannelsen.

Læreruddannelsens vinkling af fagligheden mod enten den enkelte studerende eller mod en elev/en elevgruppe giver en anden forståelse af det faglige indhold, hvilken netop er pointen med en professionsrettet uddannelse: at den skal kunne bruges i praksis og ikke blot ende som teoretiske termer.

Hvad betyder den megen medieomtale af lærerjobbet for dig, og hvilke tanker gør du dig om fremtiden?
Efterhånden som studiet skrider frem, kan jeg i højere grad danne mine egne meninger om, hvad jeg mener, skolen og læreren skal kunne, hvilket baserer sig på mine egne erfaringer i praktikken og gennem fagligt og socialt engagement på seminariet. I begyndelsen af studiet oplevede jeg, at det var temmelig vanskeligt at finde "mig selv" blandt de mange forskellige holdninger, der kom til udtryk i medierne. Efterhånden mærker jeg heldigvis, at jeg udvikler mig indenfor skoleverdenen, og det er skønt og befordrende for mit videre engagement at opleve denne udvikling. Selvom elevplaner, PISA og lærermøder også er noget, man skal forholde sig til i lærerjobbet, drejer det sig om noget mere og noget vigtigere, nemlig at kunne møde eleverne, hvor de er, samtidig med at man som lærerperson ved, hvor man selv er, både fagligt og socialt. I dét spændingsfelt hører læreren til, og det er dér, den mest konstruktive læring opstår. Det får PISA-testen måske ikke med, men det er jeg overbevist om, at eleverne gør, og det er trods alt det vigtigste.