Genveje




Ernæring og sundhedErnæring og sundhed

Specialiser dig inden for Fødevarer og ledelse eller Sundhedsfremme og diætetik

Åbent hus
Uddannelsen holder åbent hus d. 27. februar
Kom og hør mere om studiet og find ud af om det er noget for dig

Tænk på alle de måltider der bliver spist hver eneste dag. Hvordan påvirker maden vores sundhed, hvordan bliver den produceret og hvordan påvirkes vores miljø? Hvad betyder maden for os, og hvordan kommunikerer, vejleder og rådgiver vi om mad og ernæring? Dette og meget mere beskæftiger vi os med på ernæring- og sundhedsuddannelsen.

Hvis du skal starte på uddannelsen, kan du allerede nu læse lidt om din studiestart.​

Ernæring- og sundhedsuddannelsen uddanner professionsbachelorer i ernæring og sundhed til at arbejde professionelt med mad, mennesker og sundhed i en kompleks virkelighed.

På uddannelsen arbejder du med det enkelte menneske og samfundet. Du arbejder med kroppens og madens processer og med de sociale og kulturelle rammer for mad og sundhed. Du arbejder med hvordan man kan arbejde med kostmæssige og livsstilsrelaterede ændringer via undervisning, kommunikation og vejledning, og du arbejder med organisering og ledelse af processer, der fremmer sunde, sikre og bæredygtige måltider af høj etisk og æstetisk kvalitet.

Job og karriere

Uddannelsen giver dig adgang til en række jobfunktioner i det offentlige og private erhvervsliv. Det kan være inden for undervisning, formidling, behandling, sundheds- og miljøfremme og ledelse. Læs mere om job og karriere.

Uddannelsen giver desuden gode muligheder for videreuddannelse. Du kan fx blive kandidat i human ernæring eller fødevarevidenskab, eller vælge én af de mange pædagogiske kandidatuddannelser.

​Læs studieordningen for ernæring og sundhedsuddannelsen