Genveje


Café-udvalgetCafé-udvalget

Café Coma er vores fælles studentercafé for Tagensvej 86, hvor vi mødes hver fredag til hygge, spil, musik, dans, fest, spas, gak og løjer.

Caféen åbner fredag kl. 14.00 og lukker mellem kl. 2.00 og 4.00, med mindre vi skriver noget andet på Intrapol eller hænger opslag op. Vi har åbent i vinter-, påske-, pinse- og efterårsferien, med mindre vi giver information om andet.

Medlemmerne af Café Coma står for driften af caféen. Arbejdet er frivilligt og ulønnet. Til gengæld har vi et fantastisk sammenhold på tværs af semestrene og afholder interne hyggeaftner for caféens medlemmer. Så det kan stærkt anbefales at være med.

Vi holder møde den første fredag i måneden kl. 16:00 på skolen i et lokale i nærheden af Caféen.
 
Vi er mellem 75-80 medlemmer, og nye medlemmer optages en gang pr. semester ved semesterstart, altså hvert andet modul. Dette kan man få meget mere at vide om til udvalgsaftenen, som vil foregå i Caféen en af de første torsdage i februar og september.

Som medlem skal man tage to åbnevagter og to lukkevagter, (altså fire vagter i alt hvert semester, hvert halve år). Man skal også som minimum møde op til hvert tredje møde. Vi er dog meget fleksible, så hvis et medlem kommer ind i en stressende periode og ikke kan overskue eksamenspresset eller noget andet, så finder vi ud af det.

Kontakt Café Coma

Kontakt Caféudvalget

Hvis du vil vide noget om rusarbejdet

Kan du læse mere på Rusgruppens side. Du er også velkommen til at kontakte Rusgruppen, hvis du har brug for yderligere information eller selv har lyst til at deltage i introduktionsarbejdet.