Genveje


StudiestartStudiestart

Her finder du de praktiske informationer om din studiestart på radiografuddannelsen

Kære nye studerende på radiografuddannelsen.

Velkommen - vi glæder os til at tage imod dig. 

Du kan se frem til en uddannelse med et tæt samarbejde mellem klinik og teori. Allerede efter de første fem uger på uddannelsen skal du starte på dit første kliniske uddannelsessted – således møder du hurtigt radiografer i arbejde. Studiet er tilrettelagt med forskellige former for måder at lære på – fx klasseundervisning, gruppearbejde, træning med praktiske øvelser og ikke mindst den kliniske undervisning på hospitalerne.

IntraPol

Efter du er optaget på uddannelsen, og du har bekræftet, at du ønsker den tilbudte studieplads, vil du på din mail modtage adgang til intranettet. Her kan du finde de informationer, som er nødvendige for dig som studerende. Du kan bl.a. se en litteraturliste og yderligere informationer om studiestart. Desuden er det i intranettet, hvor du finder din studiemail, som du skal holde dig orienteret i om beskeder fra undervisere, medstuderende og Studieservice.

Se, hvordan du logger på intranettet første gang i denne vejledning.

Første dag

  • Dato: Fredag d. 1. februar 2019
  • Tidspunkt: Kl. 9.15
  • Sted: Sigurdsgade 26, 2200 København N, Auditorie B086

Introtur

  • Afgang: Torsdag d. 14. februar kl. 14 
  • Hjemkomst: Lørdag d. 16. februar kl. 12
  • Pris: ca. 475 kr.

Forkursus i matematik, kemi og fysik

Hvis det er længe siden, du har beskæftiget dig med disse fag, eller hvis du havde svært med at følge med i fagene, kan du tilmelde dig forkursus.

  • Hvor: Sigurdsgade 26, 2200 København N (med forbehold)
  • Dato:
    Matematik: Torsdag d. 24. januar og fredag d. 25. januar (med forskelligt indhold på de to dage)
    Kemi: Mandag d. 28. januar (vær opmærksom på at deltagelse forudsætter mindst kemi på C-niveau)
    Fysik: Tirsdag d. 29. januar og Fredag d. 30 januar (med forskelligt indhold på de to dage)
  • TidAlle dage kl 8:15 – 12
  • Pris: 150,- kr. pr. dag
  • Tilmelding sker på Intrapol