Genveje


Studerende for en dagStuderende for en dag

Er du i tvivl om sygeplejerskeuddannelsen er noget for dig, kan du blive studerende for en dag.

Det kan være en god idé at snuse til fremtiden ved at være med på uddannelsen en hel dag. Som studerende for en dag får du mulighed for at følge undervisningen, tale med studerende og undervisere samt mærke stemningen på uddannelsen og uddannelsesstedet.

På sygeplejerskeuddannelsen kan du blive studerende for en dag på 1. og 2. semester.

  • På 1. semester vil det være udvalgte undervisningsdage der ligger fra uge 17 og semestret ud, samt fra uge 46 og semestret ud
  • På 2. semester vil det være udvalgte undervisningsdage der ligger fra uge 6 og frem til Påske, samt fra uge 35 og frem til midt i november

Læs mere om semestrene her. Det er kun muligt at følge undervisningen i 1 fag, da vi har rigtig mange henvendelser.

Hvis du er interesseret i at blive studerende for en dag, skal du sende en mail med dine kontaktoplysninger til Charlotte Pagh på chpa@phmetropol.dk (tlf. 5163 2463), som så kontakter de ansvarlige undervisere.

Derefter vil du modtage en mail med nogle datoer. Du skal vælge en dato, og du vil herefter modtage en mail med praktiske oplysninger om bl.a. mødetid og sted.