Genveje


Mød en underviserMød en underviser

Fire hurtige spørgsmål til Nina Tvistholm.

Hvorfor blev du underviser?

Jeg blev underviser lidt ved et tilfælde. Der var et ledigt vikariat, og jeg blev nysgerrig efter at møde de studerende i et andet ”rum.” Jeg havde meget at gøre med studerende, da jeg arbejdede som sygeplejerske i det kliniske felt, og jeg ville meget gerne forsætte denne kontakt.

At arbejde som sygeplejerske og samtidig være med til at oplære til professionen gav på det tidspunkt utrolig meget mening for mig. Som underviser / vejleder i det kliniske felt brugte jeg mig selv på en anderledes og udfordrende måde, hvilket var skønt!

Nu er jeg ansat som adjunkt på Sygeplejerskeuddannelsen og kunne ikke tænke mig andet. Dagligdagen med de studerende kan være udfordrende og krævende – men kedeligt er det aldrig!

Hvad er det bedste ved at undervise kommende sygeplejersker?

Jeg synes, det er en gave at få lov at formidle et fag, man selv er stolt af og rigtig godt kan lide. Dagenes forskellighed og dynamikken med de studerende er for mig altafgørende.

  • Navn: Nina Tvistholm Alder: 38 år
  • Uddannelse: Sygeplejerske, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling
  • År i uddannelsen: 4½ år.

Hvad er det sværeste?

Den konkrete undervisning, studieordningen, klinikken og samfundets krav forandres hele tiden, og til tider kan det synes vanskeligt at vide præcis, hvad de studerende kommer ud til, når de er færdige, hvilket kan være superfrustrerende. Alligevel er det også det, som er med til at gøre det sjovt, fordi nødvendigheden af at uddanne analyserende og kritiske studerende bliver ekstra tydelig.

... at få de studerende helt op af stolene og være tændte og engagerede, det elsker jeg.

Nina Tvistholm

I hvilke situationer giver dit fag og job 100% mening?

Jobbet som underviser giver selvfølgelig især mening, når undervisning og vejledning lykkes. Dette afhænger naturligvis af mange faktorer. Men at få de studerende helt op af stolene og være tændte og engagerede, det elsker jeg. Jeg syntes, det er væsentligt at få dem til at diskutere og argumentere, de må godt blive lidt sure – for så at blive gode igen.