Genveje


Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administrationAkademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Uddannelsen giver dig, der er administrativ medarbejder et stærkt fundament til at styrke dit arbejde med aktuelle og relevante emner inden for offentlig forvaltning og administration.

Hvad får du ud af uddannelsen?

Med Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration bliver du klædt på til at håndtere nye og mere krævende administrative funktioner og udviklingsorienterede situationer inden for offentlig administration og forvaltning. Med uddannelsen investerer du i din fremtid, da uddannelsen er adgangsgivende til videreuddannelse på diplomniveau.

På uddannelsen får du kvalificeret din opgaveløsning. Blandt disciplinerne er projektarbejde og tværfagligt samarbejde, og du går fra hvert modul med både viden og værktøjer, som du kan bruge umiddelbart i din hverdag. I undervisningen indgår relevant teori og metode, som vil kunne understøtte dit arbejde og gøre dig mere sikker i din sagsbehandling.

En fleksibel deltidsuddannelse, som passer dit behov

Akademiuddannelsen er en deltidsuddannelse, der kan gennemføres på 3 år. med en undervisningsdag om ugen. Uddannelsen er sammensat af moduler, og du kan selv stykke den sammen, så den passer til dit behov og dine interesser.

Du har også mulighed for blot at tage enkelte moduler fra uddannelsen, hvis det passer dig bedre. Se en oversigt over de enkelte moduler på uddannelsen.


                                               Tilmeld dig uddannelsen her