Genveje


Akademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisningAkademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisning

Uddannelsen kvalificerer dig til at gennemføre, tilrettelægge og udvikle undervisning på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Uddannelsen er under udvikling, og der vil derfor ikke blive udbudt hold i studieåret
2017-2018. Hold øje med denne side for at se nyheder om uddannelsen.

Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning er en erhvervsrettet videregående voksenuddannelse. Den giver kompetencer inden for undervisning af unge og voksne på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Uddannelsen er primært til dig, der har en kortvarig uddannelse. Måske arbejder du allerede som underviser eller kunne tænke dig at undervise unge og voksne på erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelser.

Dit udbytte

Med uddannelsen får du indsigt i mange facetter inden for erhvervspædagogikken. Du lærer bl.a. at udvikle undervisning og kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i deltagernes forudsætninger. Du medvirker til at udvikle fleksible tilbud, bl.a. for tosprogede unge, og i samarbejde med virksomheder lærer du at udvikle uddannelsesforløb af høj kvalitet.

Søg gratis videreuddannelse for op til 10.000 kr. årligt

En ny VEU-Omstillingsfond dækker deltagergebyret på både korte og længerevarende moduler med op til 10.000 kr. om året. 

Kan jeg få gratis videreuddannelse? 
Hvis du er faglært eller ufaglært (dvs. har en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse) - og er i job - kan du få gratis kvalifikationsløft efter aftale med din arbejdsgiver. 

Du skal være opmærksom på, at du også skal opfylde de generelle adgangskrav til en akademi- eller diplomuddannelse. Læs mere her.