Genveje


Føtalmedicinsk ultralydsscanningFøtalmedicinsk ultralydsscanning

Ultralydsskanning tilbydes og benyttes i stigende grad af gravide. Modulet giver teoretisk viden om basal føtalmedicinsk ultralydsskanning, samt etiske og kommunikative aspekter i relation hertil.

Modulet henvender sig til dig, der allerede arbejder, eller ønsker at arbejde som sonograf. Modulet giver teoretisk viden og praktisk indsigt i forbindelse med ultralydsskanninger. Du får specifik faglig viden om skanningsprocesser, resultater og vurderinger og arbejder desuden aktivt med de etiske og kommunikative aspekter, der opstår i relation til skanningerne.

Brugen af ultralydsskanning er i rivende udvikling, og forventes at blive endnu mere udbredt inden for det føtalemedicinske felt i de kommende år. Det er derfor et yderst relevant område, at udvikle sine kompetencer inden for.

Målgruppe

Modulet har relevans for dig der er jordemoder, radiograf eller sygeplejerske.

Dit udbytte

Gennem indsigt i teoretisk baggrund for basal føtalmedicinsk ultralydsskanning, vil du udvikle kompetencer til at træffe fagligt begrundede beslutninger om kliniske, kommunikative og etiske problemstillinger i relation til normale ultralydsfund og afvigelser herfra.

Udbyttet er størst, hvis har man lidt kendskab til det føtalmedicinske felt, men modulet kan også tages selvom du ikke har skanningserfaring.

Emner

  • Modulet vil indeholde oplæg, dialog og øvelser og studiearbejde i relation til:
  • Forskellige typer skanninger, såsom nakkefolds-, misdannelses- og tilvækstskanning
  • Analyse af konkrete skanningsbilleder og skanningsfund
  • Kommunikation, information og formidling, herunder risikoopfattelse og risikokommunikation
  • Etiske aspekter i relation til fosterdiagnostik
  • Studiebesøg på ultralydsafdeling

Oversigt over diplommoduler

Tilmelding og information

Du finder undervisningsdatoer på hvert hold ved at klikke på linket nedenfor med modulnavnet.

Datoerne opdateres løbende, og undervisningsdatoerne er klar senest 4 uger før undervisningsstart.
Bemærk at startdatoen for det enkelte hold kan være en anden end startdatoen for semesteret.

Der er i øjeblikket ingen aktuelle hold

Pris pr. modul

Se prisen under de enkelte moduler.


Der tages forbehold for prisændringer, herunder ændringer af de bevillingsmæssige forudsætninger.

Alle priser er ekskl. moms, uddannelsen er momsfritaget.

Tilmeldingsfrist

6 uger inden ­1. undervisningsdag.

Såfremt der stadig er ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb, vil tilmeldingsblanketten stadig være åben.

Afmeldingsbetingelser

Kontakt Studieservice

Har du spørgsmål om adgangskrav, tilmelding og optagelse:

evu@kp.dk

 

Tlf. 7248 7540
Mandag til torsdag 

kl. 9.00-14.00

Fredag kl. 11.00-14.00

Spørgsmål om indhold og undervisning

Susanne Friis
sfge@kp.dk
Tlf.: 5163 2474