Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet i forhold til mennesker med hjerneskade Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet i forhold til mennesker med hjerneskade
Skab sammenhæng og få bedre resultater.
Mennesker med hjerneskade har ofte lange og komplicerede forløb på tværs af faggrænser og sektorer. Det er op til os – de professionelle – at skabe kontinuitet og sammenhæng. Er du godt klædt på til opgaven?
På dette modul tages udgangspunkt i sidste nye viden, evidens og anbefalinger i forhold til sammenhængende, koordinerede forløb til mennesker med hjerneskade.
Det får du ud af modulet
- Du får indsigt i og viden om metoder og strategier, som kan ruste dig til at bidrage til bedre og mere sammenhængende forløb for mennesker med hjerneskade.
- Du udvikler din egen professionelle rolle, og får kompetencer til at indgå i udviklingsarbejde om sammenhæng på tværs af faglige og organisatoriske grænser.
Det faglige indhold
- Din faglige og professionelle rolle i samarbejdet med mennesket med hjerneskade
- Brugerinddragelse i sammenhængende forløb
- Organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for sammenhæng i patient-/brugerforløb i sundhedsvæsenet
- Koordineringsproblematikker, udfordringer og etiske overvejelser i arbejdet med mennesker med hjerneskade
- Samarbejde på tværs af fag og sektorgrænser
Målgruppe
Modulet er til dig, som i forskellige funktioner arbejder med forløb for mennesker med hjerneskade – fx:
- Samarbejder med den neurologiske patient og borger
- Genoptræner, vejleder eller plejer den neurologiske patient og borger
- Koordinerer og organiserer neurorehabilitering- og behandling
- Underviser og superviserer kolleger i neurorehabilitering og sammenhængende forløb
- Lægger plan og sætter mål for indsatsen
- Varetager socialfaglige indsatser til mennesker med hjerneskade